Annonce


Loen forvandles til svensk drukstue
Bellman-forestillingen-ELSKOV-VIN-BASFIOLER-PR-foto-Peter-Nerenst.jpg
Teater Optimis fremfører Bellman-kabaret fredag den 20. maj på Rødovregaard Foto: Presse
kultur Rødovregaard følger op på sidste års succes med musik og teater på gården. På næste fredag er der svenske fristelser på programmet.

Det skal med garanti nok blive underholdende, når der fredag den 20. maj klokken 19 er Bellman-kabaret på Rødovregaard. Forestillingen foregår i Loen, som denne aften vil være omdannet til en svensk drukstue med stemningsfuld opdækning og belysning.
Det er Teater Optimis der skal føre publikum igennem Carl Bellmans heroiske liv, med musik, vovede tekster og anekdoter. Sidst de var på besøg på Rødovregaard var i 1997, hvor de fremførte ”Elskov, vin og basfioler 1”. På fredag er de klar med to’eren.
”Undervejs i forestillingen oplever publikum naturligvis det som Bellman skaber; De fantastiske viser med ynde, druk, dramatik, erotik og humor,” fortæller Bent Hansen, der er bestyrer af Rødovregaard.
Entrebilletten koster 200 kroner og inkluderer en tapastallerken. Af hensyn til bestilling af mad, skal billetterne købes senest onsdag den 18. maj. Billetter kan købes på Rødovregaard eller ved at ringe på ringe på tlf. 36378710.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top