Kræv støjskærme af din politiker
irmagrunden_045_230415_BP.jpg
Støjen fra M3 kommer ind over volden. Foto: Arkiv
støj I et læserbrev forsøger Støjgruppen at over-døve larmen fra motorvejen og få Rødovres politikere til at investere i støjskærme, der kan beskytte borgerne mod den sundhedsskadelige støj.

Rødovre Kommune bør ofre en støjskærm, indtil fartnedsættelser bliver et folkekrav. Sådan lyder essensen af det læserbrev støjgruppen under grundejerforeningen Nygård i denne uge har indrykket i Rødovre Lokal Nyt
”Støjskærme virker desværre bedst på den første halve kilometer, selvom det absolut er værd at tage med for haverne langs Vestvolden og udendørs-livet her, som kommunen praler af. Kommunen har ved vedtagelsen af Lokalplan 133 lovet at tale med transportministeren. Dette løfte forventer vi, at kommunen tager yderst alvorligt,” skriver formand Mogens Brauer. I Teknik- og Miljøudvalget er der ikke noget man hellere vil, end at sætte støjskærme op langs motorvejen.
”Men vi kan ikke sende et brev til ministeren hver anden dag,” understreger næstformand, Michel Berg (S).

Han forklarer, at man i forbindelse med IrmaByen har forsøgt at dæmme op for støjgenerne ud mod Korsdalsvej, og også prioriteret at skabe rum på den anden side af bygningerne, hvor støjen ikke er så voldsom som i området tættere på Vestvolden.
”Hvis vi skal gøre noget ved støjen, skal der støjskærme til. Prognoser viser, at der kommer til at være endnu mere trafik og støj i fremtiden. Derfor er det helt afgørende, at vi får gjort noget nu, men det er en statslig opgave. Det er staten, der har bygget motorvejen, så må de også rydde ordentlig op efter sig selv,” siger Michel Berg.
Han opfordrer derfor alle partier og grundejerforeninger til at lægge pres på Christiansborg.
”Som det er nu, er det helt arrogant, at ministeren anerkender, at der er et problem med for høj støj, men afviser at gøre noget ved det. Der hvor der er kommet støjskærme op, har man ikke de sidste år oplevet en stigning i støjniveauet, og det viser, at det gør en forskel, der i sidste ende kan redde liv. Støj dræber, og derfor skal vi bruge alle kanaler for at presse de politikere vi hver især har stemt ind i Folketinget,” afslutter han.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top