Annonce

Kræft og livsglæde
martin-holt-jensen_001_180314__BP.jpg
Martin Holt Jensen deler ud af sine erfaringer med at snakke om livets store spørgsmål som kræft og livsglæde. Foto: Brian Poulsen
Kræft Torsdag den 12. maj har Kræftens Bekæmpelse gjort et scoop, når Martin Holt Jensen, der til daglig er præst i Grøndalslund Kirke taler om sygdom og livsglæde i den faste samtalecafé.

Hvordan kan man opleve livsglæde, hvis man har fået kræft, eller hvis en pårørende har fået kræft?

Dét spørgsmål svarer sognepræst Martin Holt Jensen på, når han torsdag den 12. maj klokken 15.30 holder oplæg om at være kræftramt eller pårørende til en kræftramt.
‘Sorrig og glæde de vandre til hobe’ er titlen på hans oplæg om, hvordan man som kræftramt eller som pårørende til en kræftramt kan opleve livsglæde til trods for alvorlig sygdom.
Det sker i samtalecafeen på Egegårdsvej 77, Rødovre lige over for politistationen.
“Cafeen er tænkt som et sted, hvor man uforpligtende kan komme og udveksle erfaringer, tanker og følelser samt glæder med andre i samme situation,” fortæller Britta Berg, der er en af de frivillige medarbejdere, der leder caféen. Man kan komme en eller flere gange alt efter behov, tid og lyst. Cafeen er åben for både mænd og kvinder, og alle er hjerteligt velkomne.Også borgere fra andre kommuner er velkomne.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top