Annonce

Hvor skal Damhuskroens gæster parkere
auroravej-22-april.jpg
Beboerne tæt på Damhus Tivoli spørger, hvor de mange nye beboere skal parkere, når der bliver bygget lejligheder på den gamle grund. Foto: Privat
læserbrev Hvis ikke politikerne stiller krav om flere end 10 p-pladser til Damhuskroen, så vil det skabe et kæmpe trafikkaos i hele nærområdet.

Politikerne har besluttet, at ejeren af Damhuskroen må fjerne næsten alle p-pladserne til kroens gæster. I den nye lokalplan for området er der blot vist 10 p-pladser til kroen.
Der er i dag over 60 p-pladser til kroen – langs Auroravej og på den lille grus-parkeringsplads. Som billedet viser, så holder der biler parkeret på alle pladser, når der er koncerter eller arrangementer.
Damhuskroen har plads til over 1000 gæster, så det siger sig selv, at 10 p-pladser er alt alt for lidt. Hvis ikke kommunen stiller krav til grundejeren om at etablere minimum samme antal p-pladser til kroen som idag, når der skal gives en byggetilladelse til det nye byggeri, så er det slut med de små stille veje med legende børn i kvarteret. I stedet bliver der trafikræs og panisk jagt på p-pladser.

Bekymrede borgere
Mange borgere beskrev deres bekymringer om nedlæggelse af p-pladser i høringssvar til lokalplanen. Kommunens skrev så i svaret på borgernes henvendelser, at “gæster til kroen skal parkere, hvor de tidligere har parkeret”.
Problemet er bare, at det er svært at parkere på en p-plads, når den er blevet nedlagt, som der er lagt op til med den nye lokalplan. Kommunen svarer altså udenom på spørgsmålet.
Så kære politikere: Hvor skal gæsterne til kroen parkere, hvis næsten alle de hidtidige p-pladser til kroen bliver nedlagt?

Annonce
Kommentarer

6 kommentarer om “Hvor skal Damhuskroens gæster parkere”

  1. Flemming Lunde Østergaard Hansen siger:

    Det nuværende antal parkeringspladser stammer fra et tidspunkt, hvor der, udover kro, blandt andet også var aktivt Tivoli med underholdning fra scenen i weekenderne, stort loppemarked fra tid til anden, mere eller mindre velbesøgte spisesteder og festlokaler. I dag er der kun kroen tilbage. De mange nuværende parkeringspladser har således aldrig været tiltænkt gæster til Damhuskroen alene.

  2. Christian Andersen siger:

    Hvilken forskel gør det, om de enkelte parkeringspladser er tiltænkt gæster til radiobiler eller gæster til julefrokost på Damhuskroen?

    Fakta er jo, at der ofte holder parkeret biler langt op ad Auroravej. Dette bliver jo ikke bedre, når der skal være plads til de nye beboere, og gæster hertil.

  3. Tom Løfstrøm siger:

    Casper efterlyser politikernes svar på hvor bilerne skal holde når p-pladserne nedlægges.

    Flemming Lunde Østergaard Hansen (fremover benævnt FLØH) som er medlem af kommunalbestyrelsen og socialdemokratiet, kommer med en kommentar. Men det er ikke muligt at vide om det er fra partiet eller en personlig holdning (som i denne sag jo også er styret af socialdemokratiet).

    FLØH’s kommentar gør dog at jeg hælder til at tro at den må være afsendt med politisk baggrund.

    Hvorfor?

    Det er ganske enkelt – han svarer jo overhovedet ikke på spørgsmålet !

    Hvorfor så ikke som privatperson?

    Da FLØH selv bor på Auroravej tæt på Damhuskroen og ved at parkeringsproblemerne kommer til at påvirke ham og hans gæster/besøgende, ville han som privatperson også stille krav om et lovpligtigt antal P-pladser – både til Damhuskroens gæster og til det nye byggeris beboere.

    Til Flemming.

    Når du nu har taget de historiske briller på kan jeg oplyse, at det nuværende antal parkeringspladser som du nævner, blev etableret på et tidspunkt hvor der var ca. 250.000 biler i hele Danmark. I dag er der ca. 2,4 millioner.

    Så dit historiske tilbageblik kan ikke bruget til noget som helst.

  4. Michael filtenborg siger:

    Det viser jo igen at kommunalbestyrelsen kun tænker på penge og ikke på omkostningerne og problemerne som byggeriet vil medføre.

  5. MichaelO siger:

    Må erklære.mig enig i at der burde være flere p-pladser i projektet. Man bør ikke opføre flere boliger og forringe parkeringdforholdene.

  6. Thomas Petersen siger:

    Ja – så fik den del af kommunalbestyrelsen, der stemte byggesagen igennem, igen tæv på deres egen hjemmebane 🙂

    Synes det er prisværdigt at Flemming forsøger at tale deres sag (det gik bare ikke så godt), men jeg synes også det viser, at vi generelt har en svag kommunalbestyrelse, som ikke gør deres for at bakke deres egne op… Hvorfor? Konklusionerne overlader jeg til dem selv – I ved (forhåbentlig) hvem I er :)!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top