Hattrick i at spille uafgjort
avarta-2hold_009_130615.jpg
Avarta og B93 delte på Østerbro Stadion. Foto: Ian Nielsen / arkiv
Fodbold Avarta spillede uafgjort for tredje kamp i træk, da de tirsdag aften var på besøg på Østerbro Stadion, hvor B93 var værter.

B93-Avarta 1-1 (1-0)
1-0 Mohammed Ali (15’)
1-1 Jesper Larsen (46’)
1.410 tilskuere

B93 fangruppen havde lagt op til fest på Østerbro Stadion med adskillige events og ikke mindst en sjælden set tifo, i hvert fald i rækken 2. Division Nedrykning.
De rekordmange tilskuere nød gratis entré og store festdag på Østerbro Stadion, hvor de to hold for anden gang i foråret spillede uafgjort. Senest i Espelunden endte opgøret uden scoringer, men denne råkolde tirsdag aften fik tilskuerne lidt at varme sig på, da Mohammed Ali og Jesper Larsen fandt vej til netmaskerne.
Med fem runder tilbage er begge sikre sig forbliven i 2. division, fordi rækkens næstsidst og tredjesidst Kolding og AB Tårnby skal mødes, så mindst det ene hold vil tabe point. Dermed er pointforspringet så stort, at der ikke engang er en matematisk sandsynlighed for, at hverken Avarta eller B93 skal ned i Danmarksserien i år.
I Avarta er forberedelserne til efterårssæsonen da også i fuld gang, hvilket man selv kan opleve på søndag klokken 13 i Espelunden, når Skovbakken kommer på besøg.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top