Annonce


Frier i Fakta – og så dukker borgmesteren op (Se web-tv fra surprisebryllup)
13242097_10208467182304569_1164595673_o.jpg
Said friede til Meniar i Fakta, og så vupti fem minutter senere havde borgmesteren viet dem.
Surprisebryllup Det tager kun fem minutter at handle i Fakta, men han vil så gerne have, at hun bliver for evigt. Se Said fri til Meniar - og overraske hende med et spontant bryllup foran kunderne i Fakta.

[yt]Buybc3obp9A[/yt]

“Selvfølgelig siger hun ja. Piger kan slet ikke stå for romantik og overraskelser.” Snakken går livligt på lageret i Fakta på Islevbrovej. Her går den nervøse varehuschef Said Omari rundt og gør de sidste ting klar. Ikke til dagens tilbud, eller måske lige netop det.

Annonce

Få minutter senere kaster han sig nemlig på knæ for sin svenske kæreste og frier til hende foran kunderne i butikken.

“Vi er begge to fraskilt og har begge børn, så der skal nok noget ekstra til at overtale hende,” når han at sige i sine sidste minutter som ungkarl.

Meniar siger nemlig ja, og så sker der noget endnu mere uventet. Said har nemlig en ekstra overraskelse i baghånden. Blandt kunderne i butikken står byens borgmester, Erik Nielsen, og før de ved af det er Meniar og Said gift og sendt sammen af sted på livets vej med et godt råd fra Piet Hein.

“Jeg kan godt lide, når der bliver gjort noget ekstra ud af bryllupperne, og så stiller jeg selvfølgelig op. Jeg synes det er meget romantisk, og så vil jeg gerne hjælpe med at give dem en god start sammen, som de kan se tilbage på og huske med glæde,” siger Erik Nielsen, der ikke skal vente mange sekunder på, at Said og Meniar siger stort JA.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top