Annonce

Drama på de skrå brædder
image006.jpg
De har knoklet i månedsvis for at få alle replikker og dansetrin helt perfekte. Dét må man sige, at dramaholdet fra Ungecenter 2610 kom i mål med. Foto: Cecillie Frøsig Petersen
u-land Skuespillere fra Ungecenter 2610s dramahold satte bogstavelig talt sig selv fri på scenen i Viften, men hvorfor alt det drama?

AF: Casper Bradsted

Hvad er drama? For nogle handler det om sammenholdet og fællesskabet; de anderledes forhold man opbygger med mennesker man under almindelige omstændigheder aldrig havde haft glæden af at møde og arbejde sammen med. For andre handler det om produktet; euforien i at stå på scenen med lyset i ansigtet og hjertet bankende i takt med musikken. For andre er det måske et spørgsmål om at forbedre sig selv, om det så er sceneskræk, socialisering, dans eller sang.
Drama er mange forskellige ting for mange forskellige mennesker, og det er i høj grad dets styrke.

Annonce

Siden oktober 2015 har dramaholdene på Ungecenter 2610 (tidligere Rødovre Ungdomsskole) knoklet hårdere end sædvanligt for at få opsat to stykker af (for holdene) måske hidtil uset ambition. Vi snakker her om to meget forskellige projekter, nemlig Bram Stokers Dracula for det klassiske hold, og så en nyere dansk forfattet musical ved navn Sæt Dig Fri, med musik originalt af Sanne Salomonsen.

Ansvar og fællesskab
Fælles for de to hold har været at tiden til at få produktionen op at køre har været stærkt reduceret, samtidig med at arbejdsbyrden for de involverede har været større end normen. Fælles for de to hold har også været energien de medvirkende har lagt i den samlede indsats for at få stykkerne til at blive det absolut bedste. Hvad der kendetegner drama på Ungecenter 2610 er nemlig ens egen indsats: Kostumer, rekvisitter, dans, plakater, scenografi med videre, falder nemlig på skuespillerne. Ansvar uddeles og der bidrages til fællesskabet.
I sidste uge indtog musicalholdet Viften. Med sin aldersgruppe på 13-25 var holdet vidt forskelligt i reaktion: De garvede veteraner hjalp bl.a. med det tunge arbejde at sætte scenen op (som så mange gange før) og fandt vante pladser i omklædningen. De yngre fik flyttet kostumer, rekvisitter osv. ind, og med iver og spænding faldt de også på plads.
Her begynder det at gå op for mange. Nu sker det. Det vi har ventet på og arbejdet for så længe. Hvem man er uden for i verden, hvor man går i skole henne, hvor gammel man er – Alt det begynder at miste betydning når alle er i kostume og makeup, når lyset står en i ansigtet og musikken spiller. Man falder ind i den verden man som hold har været med til at skabe.

Scenen er et lærred, og skuespillerne er malingen
’Sæt Dig Fri’ handler om to anarkistiske parallelsamfund med modstridende ideologier, men bag scenen har enheden aldrig hersket stærkere: Har man rødt kryds eller blåt tøj på scenen er ligegyldigt bagved. Det ene øjeblik pisker man en mand, det næste hjælper man ham med noget ekstra blå hårspray – Og efter stykket, mens publikums applaus stadig runger i salen, giver man krammere og high fives af ren lykke over hvad man lige har præsteret.
For det er jo det det handler om i sidste ende, er det ikke? Uanset, hvad ens grund til at være til drama er, så munder det jo altid ud i en omgang forestillinger til foråret, hvor man får lov at vise hvad hårdt arbejde i månedsvis kan munde ud i.
Intet får et dramahold til at juble mere end meddelelsen om en udsolgt forestilling, eller at borgmester Erik Nielsen kommer som tilskuer.
Når støvet så har lagt sig kommer fejringen; endelig kan der slappes af og man kan nyde hinandens selskab uden de store forestillinger der lurer i horisonten. Med det kommer desværre også en lidt mere kedelig facet af det format der arbejdes i: Afskeden. Mange ses over sommeren i mere festligt lag, men i nogles tilfælde må man fremover undvære deres tilstedeværelse på scenen: De som ikke længere kan være med pga. aldersbegrænsningen. Dem som altid har været der, som nu bare er væk.
”Hvad der har fået mig til at blive på ungdomsskolen efter så mange år må være det super kanon sammenhold som der er, både mellem elever og instruktør. Der er plads til alle og der er tid til sjov ind imellem i vores super gode øvning. Man lærer at overskride grænser og lære nye ting om sig selv som man kan bruge uden for drama,” siger Pernille Hendriksen om sin tid til drama.
”Jeg kan sige med et blødende hjerte at jeg kommer til at savne drama holdet på ungdomsskolen men er stolt over at kunne sige tak for alt hvad jeg har lært og for alle de dejlige minder jeg har fået,” tilføjer hun.
Allerede nu, så kort tid efter afslutning summes der allerede i krogene om hvad der skal opføres næste år, hvem der skal spille hvad, kreative ideer og en nærmest uudtømmelig energi og hungren efter mere drama.

image006-(1) image002-(1) image002-(2) image003-(1) image003-(2) image004-(1) image004 image005

Kommentarer

3 kommentarer om “Drama på de skrå brædder”

  1. Casper Handberg Bradsted siger:

    Er der nogen særlig årsag til at den egentlige forfatters navn ikke er nævnt noget sted?

  2. Cecilie Frøsig Petersen siger:

    Synes altså Casper Handberg Bradsted, som er ham der har skrevet den fine artikel, skal have noget credit 🙂

  3. André siger:

    Det skal han da selvfølgelig… Det er en fejl fra vores system som er indsat til journalisternes byline som standard – det retter vi selvfølgelig 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top