Den lokale seriebold
B77-orient_022_220815.jpg
B77 spillede uafgjort for tredje gang ud af fire mulige. Foto: Ian Nielsen / arkiv
fodbold Avartas divisions-reserver vandt en vigtig kamp i Espergærde, mens B77 igen spilede uafgjort. Ligeledes i serie 1 fik BK Rødovre en ekstrem vigtig sejr. Avarta har smidt spiller ud af truppen.

B77 i ny deler
Hidtil i sæsonen har B77 spillet tre ud af fire kampe uafgjort, mens den sidste er vundet. Selvom B77 er ubesejrede er holdet placeret under Avarta, der vandt med 0-1 i Espergærde.
Det var en vigtig sejr til Avarta, der efter sejren kan kigge opad i tabellen, da de kun er to point fra en oprykningsplads på fjerdepladsen.
B77 ligger nummer seks, og det er træner Thomas ’J’ Jørgensen ikke helt tilfreds med, selvom de spillede 2-2 ude mod rækkens nummer tre fra Herlev, der var Avartas banemænd i sidste uge.
Lørdag den 14. maj er der lagt op til et brag af en kamp i SBUs serie 1, når Avarta og B77 tørner sammen i Espelunden klokken 13.

Tiltrængt sejr
Ligeledes i serie 1, men under KBU, kæmper BK Rødovre for overlevelse og den kamp blev tre point lettere i weekenden, da BK Rødovre vandt bundkampen over VLI med 2-1. Dermed spillede Rødovre sig fra andensidste pladsen og hele tre pladser frem til 11. pladsen, da de blandt andet gik forbi VLI i tabellen.
De næste skridt bliver dog tunge for BK Rødovre, da der er fem op til 10. pladsen og hele 10 point op til 9. pladsen. I næste runde venter en svær opgave, når Rødovre skal på udebane mod Topholdet Tårnby FF.

Annonce

Farvel til serber
Inden sæsonen fik Avarta tilgang af serberen Marko Radosavljevic, som rnn.dk tidligere har beskrevet som en spændende spiller i Avartas angreb, men han er nu fortid i klubben, efter han har været til prøvetræning i HB Køge uden at have fået tilladelse af Avarta, og det har den sportslige ledelse taget konsekvensen af, ifølge bold.dk, som også har fået en udtalelse af træner Benny Gall.
”Vi er ikke interesserede i en spiller, som tager til prøvetræning uden vores tilladelse,” sagde Gall til bold.dk.

Et grumt nederlag
I serie 2 tabte Orient bundopgøret hjemme til LSF fra Ledøje-Smørum, som vandt 0-2 på Islev Skole. Dermed spillede LSF sig lige nøjagtig over nedrykningsstregen, mens Orient blev sendt ned på tredjesidstepladsen og dermed på en nedrykningsplads.
Orients næste kamp er på lørdag ude mod Friheden.

Islev rykkede i efteråret op i serie 4 og de har fået en forrygende start på foråret med fire sejre i ligeså mange kampe og fører suverænt rækken. I dag, søndag, blev Bagsværd sendt hjem med et nederlag på 4-3, som i øvrigt var Islevs tredje 1-måls sejr.
På søndag klokken 11 spiller Islev hjemme i Espelunden mod Torveparkens SK, der ligger nummer tre.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top