Annonce


Dansende succes for Henckell Dans
WEB_Henckell-dans.jpg
Bagerst ses guldmedaljeholdet i senior disco formation, forrest sølvmedaljeholdet i junior disco formation Foto: Privat
dans Rødovres nærmeste danskeklub, Henckell Dans, dansede sig til medaljer, da der var DM i hip hop, disco og showdance formationer i Horsens Forum.

Cirka 2500 danskere var fordelt på mere end 100 hold fra hele landet i de tre forskellige discipliner. Rødovres nærmeste danseskole, Henckell Dans, som har til huse i Brøndbyøster, hjemtog to Danmarksmesterskaber, en sølvmedalje og en fjerdeplads.
”Det var et fantastisk resultat i betragtning af den enorm store konkurrence fra andre hold,” jubler Per Henckell, der ejer Henckell Dans. Han fortsætter:
”De to guldmedaljer blev vundet i voksen showformation og senior disco formation, mens sølvmedaljen blev hentet hjem af junior disco formation.”
Junior hip hop formation opnåede 4. pladsen.
”Placeringerne er resultatet af en idérig og anderledes koreografi i forbindelse med en målrettet træning udført af de to instruktører Lonni Honoré og Cecilie Ancher Honoré.
”Alle fem hold fik en utrolig opbakning af de mange medrejsende forældre og supportere i den tætpakkede hal,” fortæller Per Henckell.
Den sidste store konkurrence i denne sæson bliver danmarksmesterskaberne i individuel hip hop og disco, som er den 11.-12. juni i Brøndby Hallen,
”Vi målretter træningen frem til denne store konkurrence, så alle danserne er toptrimmede til den allerstørste turnering på året for solo og duo dansere,” slutter Per Henckell.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top