Annonce


Født i Rødovre Centrum
fødeklinik.jpg
Mere end 20.000 børn er kommet til Verden på fødeklinikken i Rødovre Centrum. Foto: Rødovre Centrums arkiv
Rødovre centrums 50-års fødselsdag Mere end 20.000 børn er kommet til Verden på fødeklinikken i Rødovre Centrum.

Den berømte jordemoder Gyda Weng og hendes mange sygeplejersker lyste altid op i centeret. Når de gik ærinder for de vordende mødre, fik de lov til at springe køen over i butikkerne, og alle hilste pænt på dem, når de havde pause iført uniformer med kyse.
Fødeklinikken åbnede med centeret den 1. april og hjalp familier med at vokse frem til den 29. december 1983. Både politikere og borgere, ikke mindst gravide, forsøgte at stoppe lukningen, men lige lidt hjalp det.
I centerets første år var der stor ståhej om Gitte Nielsen, bedre kendt som centerbarnet, der blev den først fødte efter den officielle åbning. Enkelte havde dog set dagen komme under nattens lys, men Gitte blev den førstfødte officielt. Hun blev dog langtfra den sidste. Gennem årene er en lang række af kendte personer blevet født på fødeklinikken i Rødovre Centrum.
Ikke mindst den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt gør en dyd ud af sin baggrund og opvækst på Vestegnen, ligesom den kendte musiker og underholder Sigurd Barret skreg sine første toner på fødeklinikken i centeret. Han har flere gange optrådt fra den store scene som voksen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top