Vil have kortere skoledag
foersteskoledag-hendriksholmskole.jpg

Det er kun gået den rigtige vej med karaktergennemsnittet siden Lars Kristensen kom til som ny skoleleder på Hendriksholm Skole.

Enhedslisten venter på svar fra skolerne om, hvordan det går med de længere skoledage efter skolereformen. Foto: Red.
skolereform Han har været folkeskolelærer i 34 år, og er ikke begejstret for folkeskolereformen. Eller i hvert fald ikke den måde, især de længere skoledage blev trumfet igennem på. Nu venter han på, at byens skolebestyrelser vender tilbage med svar på, hvordan det går.

Børn er for længe i skole uden at lære noget væsentligt mere, end de gjorde før historiens største reform af folkeskolen.
Det har fået Enhedslistens Hans Houmøller til at efterlyse en evaluering af de lange skoledage. Ja, faktisk er der næsten ikke gået en eneste uge, uden den tidligere skolelærer har skrevet et opsigtsvækkende tweet om skolereformen inde på vores hjemmeside rnn.dk.
Vi spurgte ham derfor, hvad det er han er så vred over.
”I den seneste lov om folkeskolen er der mange gode intentioner, men af forskellige grunde er det svært at leve op til dem og indfri de høje forventninger. Der har været megen debat om mange af delene i den nye lov, og kritikken fra dem, der er direkte berørte, er ikke blevet mindre. Forældre har organiseret sig i nye foreninger, og senest kunne vi se nogle tusinde elever bruge demokratiet og demonstrere foran Christiansborg, for at forsøge at råbe politikerne op,” begynder Hans Houmøller.
Han undrer sig over, at den mest bekæmpede og debatterede reform ikke er blevet behandlet mere politisk efterfølgende for at sikre, at man også har nået de ting, man siger, man vil nå.
”Der er i hele forløbet blevet talt meget om, at folkeskolereformen bygger på ’evidens’, hvilket ifølge Den danske Ordbog betyder, ’at et bestemt fænomen er en umiddelbar kendsgerning som man ikke behøver argumentere for eller bevise’, altså at der er belæg for det, man gør. Er der noget, der ikke er i forhold til folkeskolereformen, er det evidens,” siger Hans Houmøller og fortsætter:
”Der er ikke evidens for, at længere skoledage giver dygtigere elever. Der er ikke evidens for at hyppige tests giver dygtigere elever. Der er ikke evidens for at træne eleverne, primært for at kunne klare næste test giver dygtigere elever. Det kan godt være, at man kan træne sig op til at tage tests og forbedre sine resultater, men har man lært noget af det? Vi ved det ikke, og al erfaring tilsiger, at det er ikke måden at lære på.”

Hans Houmøller var skolelærer fra 1976 til 2010. Måske skal der derfor mere til at imponere det nuværende medlem af kommunalbestyrelsen.

”Meget af det reformens forsvarere fremhæver som noget godt ved den, er overhovedet ikke nyt. Eksempelvis har jeg et sted set en fremhæve som eksempel på Understøttende Undervisning, at en klasse efter at have læst digte af Tove Ditlevsen på et tidspunkt tog en tur til Vesterbro i København for at se, hvor Tove Ditlevsen havde levet som barn. Det er helt klart meget godt, men det er ikke nyt,” påpeger han som en anden gårdvagt og fortsætter sin svada.
”De mange ellers gode intensioner kan ikke føres ud i livet, da der ikke er ressourcer i form af tid til at gøre det. De ting, der ikke virker efter hensigten, som for eksempel Understøttende Undervisning og lektiecaféer, vil man ikke gøre noget for at ændre, men siger, hver gang, man møder kritik, at skolerne er på vej til at finde ud af, hvordan de skal implementere loven.”

Kortere dage
Han er urolig for, at et stigende antal elever flyttes til private skoler, et stigende antal lærere søger andre stillinger, samt et stigende antal forældre og elever har svært ved at se, hvad det nye, spændende og bedre i skoledagen er.
”Elevernes fritid er forkortet, så mange ikke længere har mulighed for at lave det i deres forkortede fritid, de gerne ville. Det at have fri har ændret sig markant og er blevet en del af en topstyret dagligdag, hvor skolen målstyrer eleverne hele tiden,” konkluderer Hans Houmøller.

Venter på svar
På grund af den vedvarende debat om skoledagenes længde, sendte ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling i august 2015 en skrivelse til samtlige kommunalbestyrelser. I skrivelsen lægger man op til en debat, og derfor stillede Enhedslisten i Børne- og Skoleudvalget forslag om at sende skrivelsen ud til samtlige skolebestyrelser for at høre om forældrenes og medarbejdernes holdning til det. I brevet fra ministeren gøres der opmærksom på, at reformen har indført en ny bestemmelse i Folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden. Nu venter de spændt på svaret. Måske det er derfor der er blevet lidt længere imellem de kritiske tweets her på det sidste.
”Det er jo en del af Enhedslistens måde at føre
politik på, at inddrage borgerne i debatter og meningsudvekslinger, så vi kan være med til at tage beslutninger på et mere oplyst og bredere grundlag. Derfor er vi spændte på, hvordan skolebestyrelserne har behandlet sagen, og har til gode at høre, hvad der kom ud af det,” slutter han oprigtigt.

Kommentarer

3 kommentarer om “Vil have kortere skoledag”

  1. Hans Houmøller siger:

    Jeg er spændt på, om der kommer reaktioner fra skolebestyrelserne, medarbejdere, elever og andre med interesse for dagligdagen i Folkeskolen.

  2. Mette Seneca Kløve siger:

    Hurra for de lange skoledage!
    Der er masser af historier i pressen om, at skolereformen giver trætte børn og utilfredse forældre. Historier om dårlige erfaringer, ødelagte fritidsmuligheder og flere timer på skolebænken. Men hvor er historierne om alt det, længere skoledage også kan give vores børn? Under overskriften ”Giv os kortere skoledage” efterlyste kommunalbestyrelsesmedlem Hans Houmøller svar fra skolebestyrelserne på, om forældrene ønsker at skoledagene igen bliver kortere? Det er klart, at længere dage i sig ikke er noget at stræbe efter. Men det er kortere skoledage altså heller ikke.

    Det, vi skal stræbe efter, er gode, spændende, lærerige dage for vores børn. Dage fulde af oplevelser, læring, leg og tryghed. På Valhøj Skole giver de længere skoledage mulighed for at lade børnene skifte mellem forskellige former for læring. De kan komme i skolegården og ”hinke” matematikken ind, de kan fordybe sig individuelt og få lektiehjælp til egne projekter, de kan bygge udekøkkener på tværs af årgange i innovationsugerne, og de kan få klasseundervisning med digitale og interaktive spil undervejs. Frokosten bliver spist i kantinen, hvor ”skolebedster” dækker op til et fælles måltid. Væk er gamle dages undervisning, og der eksperimenteres med læring på helt nye måder. Karakterne går op, trivslen er høj og skolen åbner sig i forhold til virksomheder, museer, idrætsforeninger og andre, der har lyst til at være med til at skabe en god og åben skole. Hvorfor er det ikke de historier, vi hører om de lange skoledage?

    Er det uden udfordringer? Nej da. Det er klart, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, om vores børn bliver for trætte, om de får nok at spise i løbet af dagen, om de får de bedste muligheder for at lege og lære på samme tid, om der er plads nok og pauser nok, og om de kan komme hjem uden lektier, klar til at komme til sport, billedkunst eller filmklub.

    Men når det er sagt, så vil vi overhovedet ikke af med de lange skoledage. Vi ved nemlig, at det langt hen ad vejen også er bedre skoledage.

    Skolebestyrelsen Valhøj Skole

  3. Hans Houmøller siger:

    Det skal blive både spændende og interessant, hvad den nye minister, Merete Riisager, vil gøre ved sagen. Hun er som bekendt en af de politikere, der mener, at skoledagene er for lange, og hun er langt fra denne eneste med den holdning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top