The Soul Commitments
commitments-plakat.jpg
Eleverne øver på livet løs forud for årets musical på Rødovre Gymnasium. Som altid er der åbent for alle på dagene. Foto: Rødovre Gymnasium
u-land Soul er musikken, der bliver spillet i årets musical på Rødovre Gymnasium.

Vi skal opføre “The Commitments” fra den 27. januar til og med d. 29. januar, kl. 19.30. Alle medvirkende har kæmpet hårdt siden oktober for at skabe et autentisk Dublin og de helt rigtige karakterer. Dansere, korsangere, bands og skuespillere er klar til at fyre den af for alle, der har lyst til at komme og se vores færdige forestilling.

“Soul. Vi skal spille Dublin Soul.” Sådan starter Jimmy ud med at fortælle sine nye bandmedlemmer, hvad de skal spille i deres nye band. De er klar, men de mangler en masse andre bandmedlemmer, da de kun har en guitarspiller og en basspiller. Men Jimmy ved lige præcis, hvad ingredienserne til et fantastisk soulband er: En forsanger, en på klaver, en på saxofon, en på trommer og tre lækre korsild. Han finder dem, og dette er opstarten til “verdens hårdest arbejdende band”.
Musicalen handler praktisk talt “bare” om et band, men det viser sig, at der kommer til at opstå en masse problemer i løbet af deres opstart. Der er slåskampe, trekantsdramaer (eller rettere firkantsdramaer) og kæmpe skænderier. Dette er bare en lille forsmag, og hvis du føler dig fristet til at se mere, så skynd dig at købe billetter til årets musical!
Der har igen i år været brug for mange talenter til at opføre musicalen. Der har heldigvis været mange tilmeldte, som gerne ville hjælpe med at gøre dette års musical helt fantastisk. Danserne har lært mange svære danse, korsangerne er klar til at opbakke solisterne, bandsene er klar til at fyre den af, og ikke mindst skuespillerne er klar. Alt i alt er alle klar til at give dig fed underholdning og en stor oplevelse.
For mit vedkommende er det 2. år, jeg er med. Jeg er virkelig glad for at kunne være en del af et fælles-skab på tværs af årgange. Der er plads til alle idéer og alle mennesker i musicalen, hvilket jeg personligt selv er rigtig glad for. Det er helt klart en oplevelse for mig at være med i musicalen, og jeg synes, at det er noget, som alle burde prøve.
Vi er klar til at give den max gas foran publikum d. 27., 28. og 29. januar i Aulaen på Rødovre Gymnasium. Så køb en billet, for det bliver noget af et show! Billetpriserne er 50 kr. i døren og 40 kr. i forsalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *