Annonce


Vil du stå i spidsen for Kræftens Bekæmpelses landsindsamling
kraeftindsamling_09_250312_.jpg
Kræftens Bekæmpelse leder med lys og lygte efter en kampagneleder, der vil stå for landsindsamlingen i byen. Interesserede kan ringe på telefonnummer 35 25 75 04. Foto: Brian Poulsen/arkiv
ledig stilling Kræftens Bekæmpelse har kun få uger til at finde ny kampagneleder i Rødovre.

Det er ikke en Hr. hvem som helst, Kræftens Bekæmpelse står og mangler, når de efterlyser en engageret frivillig kampagneleder. Efter flere år med lokale rekorder i indsamling, er man næsten desperat på udkig efter personer, som vil være med til at skabe endnu en succesfuld landsindsamling i Rødovre søndag den 12. april 2015.
“Den hidtidige Kampagneleder har ikke ønsket at fortsætte i 2015, og derfor mangler Kræftens Bekæmpelse en person, der kan videreføre indsamlingen i Rødovre. Vi håber at der findes en ildsjæl, der vil videreføre indsamlingen i området,” oplyser Kræftens Bekæmpelses hovedkontor.
Lokal forankring. Det er afgørende for indsamlingens succes, at det er en lokal person, der leder kampagnen, mener projektleder for Kræftens Bekæmpelses landsindsamling, Annette Rudolph.
“Jobbet som kampagneleder er en meningsfuld og lærerig opgave, hvor man er praktisk ansvarlig for forberedelserne til, og gennemførelse af indsamlingen i Rødovre. Vores erfaring viser, at det er vigtigt at have en lokal forankret person i lokalområdet. Der er nogle opgaver, der skal løses inden selve indsamlingen, blandt andet hvervning af indsamlere og at finde mødested til selve dagen,” siger hun og fortsætter:
“På landskontoret har vi slet ikke den tætte kontakt med lokalsamfundet i Rødovre, og kender ikke byens muligheder, som en lokal kampagneleder gør. Derfor er kampagnelederen med til at løfte nogle vigtige opgaver og engagere lokalsamfundet i kampen mod kræft. Fra landskontoret side støtter vi den lokale kampagneleder og videregiver vores og andre kampagnelederes erfaringer. Og landskontoret sørger for hverve- og indsamlermateriale.”

Mødes om tre uger. Alle kampagneledere i hele landet inviteres til et møde i nærheden af deres lokalområde, hvor de hører om årets kampagne og kan udveksle erfaringer med hinanden. Møderne afholdes i uge 3 og 4, og Kræftens Bekæmpelse har derfor travlt med at finde nogen, der kan tage handsken op i Rødovre og fylde den ud.
Du er velkommen til at kontakte Iram Sarif på isa@cancer.dk eller telefon 35 25 75 04, hvis du vil vide mere.

Annonce

FAKTA:

Indsamlingen i Rødovre
• I 2013 samlede 150 indsamlere kr. 207.194 ind i Rødovre til Kræftens Bekæmpelse.

• I 2014 blev der samlet kr. 228.972 kr. ind af 100 indsamlere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top