Annonce

Varm luft i den kolde juletid
mer-Ciftci-billede.jpg
Ömer Ciftci stoler ikke på regeringens økonomiske tal. Foto: Presse
debat I den sidste uges Rødovre Lokal Nyt beskylder Morten Bødskov (S) Venstre for manglende indsats mod social dumping under VK-regeringen.

Kære Morten, hvornår opdager Socialdemokraterne, at I har haft regeringsmagten i over tre år? Lejeforholdet i Rødovre blev ikke indgået i VK-regeringstiden og for god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at Venstre ikke ejer ejendommen.
Social dumping er ødelæggende for arbejdsmarkedet, konkurrenceforvridende og et problem for de enkelte ansatte. Den såkaldte øst-aftale blev gennemført af VK-regeringen i 2003. Aftalen indebærer regler om nye EU-borgeres adgang til det danske arbejdsmarked.

Udenlandsk arbejdskraft. Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor udenlandske virksomheder skal registrere sig, hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark, blev også indført af VK-regeringen i 2007. Dette giver myndighederne mulighed for at føre bedre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres medarbejdere.
Under VK-regeringen var beskæftigelsessituationen en anden, med byggeboom og historisk lav ledighed, som medførte behov for udenlandsk arbejdskraft.
Social dumping er et større problem i dag end dengang. Venstre vil fortsat bekæmpe social dumping, hvorfor vi som oppositionsparti stemte for flere lovforslag, der mindsker problemet.
Stoler du heller ikke på Corydons (S) beregninger?

Annonce

Selv-mistillid. Morten Bødskovs vurdering af den økonomiske situation, er samtidig en mistillid til regeringens egne tal.
Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S), skyldes 90 procent af den offentlige økonomis forbedringer siden 2008, VK-regeringens reformer af bl.a. dagpenge, efterløn og skattereformen. Helle Thorning-Schmidt (S) var imod alle disse reformer.

Inkompetence i børneværelset
Samtidig er det kun 10 procent af forbedringerne af økonomien i samme periode, som tilskrives regeringens egne reformer af skattesystemet, fleksjob og førtidspension. Som ansvarlig opposition har Venstre også været med til disse reformer.
Ifølge regeringens egne tal vil regeringens reformer øge arbejdsudbuddet med 29.000 i 2020. VK-regeringens reformer fra 2009-2011 øger arbejdsudbuddet med næsten 100.000 i 2020.
I årene 2012 og 2013 havde regeringen en minusvækst, og så sent som i fredags nedjusterede regeringen for syvende gang på blot tre år deres vækstskøn for den danske økonomi.
Med femrykningen af pensionsbeskatningen har Corydon sminket underskuddet på finansloven, så vi ikke overskrider EU´s budgetgrænse. Dermed lægger man regningen for regeringens inkompetence i børneværelset.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er kommet 12.800 færre offentlige ansatte under Thornings regeringstid. Det er langt fra løfterne i regeringens første år og endnu længere fra løfterne i Fair Løsning. Endvidere er finansloven klinisk renset for initiativer, der skaber private arbejdspladser. Private arbejdspladser som er grundlaget for vores velstand og velfærd.
Bødskovs påstand om at han sammen med Thorning kæmper for mere vækst og flere arbejdspladser, er mildest talt ikke korrekt ifølge regeringens egne tal.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top