Annonce


Penge til køkken – men ikke kriminalitet
renovering-kaerene_230507_B.jpg
Det er ikke mange år siden, at højhuset i Nørrekær fik renoveret facaden. Tusindvis af almennyttige boliger i Rødovre har dog så gamle rør og køkkener, at de står foran en omfattende renovering i årene der kommer. Derfor var årets aftale om Landsbyggefondens midler så vigtige for Rødovre. Foto: Brian Poulsen/arkiv
renovering Ny aftale om Landbyggefondens midler giver 18 milliarder til renovering af boliger, men mangler penge til forebyggelse af kriminalitet og udvikling af demokrati, mener de lokale boligforeninger.
Fakta

Det indebærer aftalen:

Tryghed: Aftalen sætter midler af til en boligsocial indsats, til ændringer af infrastrukturen i boligområder, til nedrivning og til nybyggeriet. Dermed vil der komme et samlet løft - ikke bare af boligerne, men af hele områder.

Renovering: Rammerne i 2015 og 2016 øges, så de udgør 4.200 millioner kroner årligt. Herudover afsættes 2.555 millioner kroner i 2017, 2.500 millioner kroner i 2018 og 2.300 millioner kroner årligt i 2019 og 2020.

Boligsociale midler: Der afsættes en boligsocial ramme 465 millioner kroner årligt i perioden 2015-2018, hvoraf op til halvdelen kan anvendes til huslejenedsættelser. Hertil kommer, at indsatser, der øger trygheden og bryder den negative sociale arv skal prioriteres.

“Det er lige før, vi må rende ud og hente kriminelle for at få penge til nye projekter.” Så ærgerligt indrammer talsmand for boligforeningerne i Rødovre, Klaus Bentsen, den nye aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har indgået om Landsbyggefondens midler. Med aftalen er der ellers 18 milliarder kroner til renovering af de almene boliger. Det rækker til, at godt 51.000 boliger kan renoveres overalt i Danmark, flere af dem i Rødovre. I 2015 og 2016 afsættes begge år 4,2 milliarder på landsplan til formålet.
“Jo, det er vi selvfølgelig glade for. Flere af vores afdelinger i Rødovre har projekter på tegnebordet, og der skal bruges mange penge allerede i 2017 til omfattende renoveringer af eksempelvis køkkener og rør, der er helt tilbage fra 1950’erne for manges vedkommende,” indrømmer Klaus Bentsen.

Knækket kurven
Aftalen sikrer endvidere en fortsat stærk indsats i forhold til de udsatte boligområder med fokus på tryghed. Ligesom der sættes midler af til en fortsættelse af den boligsociale indsats, til ændringer af infrastrukturen i boligområder og til nedrivning.
Antallet af særligt udsatte boligområder er pr. 1. december 2014 faldet med to områder, så der nu er 31 områder mod 33 områder på den foregående liste fra 1. februar 2014. De 31 boligområder på listen har i alt 68.000 beboere.
“Det er en rigtig god nyhed, at det nu ser ud til, at vi har knækket kurven. Regeringen har gjort en massiv indsats for at skabe gode boliger, tryghed og fællesskab i de udsatte boligområder, og den indsats ser nu ud til at virke,” siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Annonce

Øget beskæftigelse
Faldet i antallet af områder på listen skyldes en positiv udvikling i antallet af dømte, men der kan også spores en positiv udvikling helt generelt i de udsatte boligområder i forhold til beskæftigelse og indkomst.
“Selv små forbedringer i antallet af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet gør en forskel. Det er det allervigtigste for et boligområde, at så mange af beboerne som muligt har noget meningsfyldt at stå op til om morgenen. Det gælder især de unge, og derfor vil vi også fortsat have fokus på praktikpladser, når vi renoverer boligområderne,” siger Carsten Hansen.

Forebyggelse
I Rødovre så boligforeningerne dog gerne, at Landsbyggefondens midler blev brugt endnu mere til at forebygge kriminalitet og styrke demokratiet uden for de værste hotspots.
“Landsbyggefondens midler bruges primært som lån og tilskud. Problemet med de boligsociale midler er, at det kun er de områder, der er på ghettolisten, der kan få del i dem, og der er alle afdelinger for længst kommet ud af betragtning,” siger Klaus Bentsen og fortsætter:
“Vi vil ellers gerne være med til at udvikle nye værktøjer til, hvordan man arbejder boligsocialt, som vi har haft tradition for at være på forkant med, eksempelvis i Kærene. Vi vil også gerne lave børnedemokrati og andre forebyggende aktiviteter, men man kan ikke komme på tale, hvis man ikke er i mediernes søgelys og på regeringens ghettoliste føles det som om.”

FAKTA:

Det indebærer aftalen:

Tryghed: Aftalen sætter midler af til en boligsocial indsats, til ændringer af infrastrukturen i boligområder, til nedrivning og til nybyggeriet. Dermed vil der komme et samlet løft – ikke bare af boligerne, men af hele områder.

Renovering: Rammerne i 2015 og 2016 øges, så de udgør 4.200 millioner kroner årligt. Herudover afsættes 2.555 millioner kroner i 2017, 2.500 millioner kroner i 2018 og 2.300 millioner kroner årligt i 2019 og 2020.

Boligsociale midler: Der afsættes en boligsocial ramme 465 millioner kroner årligt i perioden 2015-2018, hvoraf op til halvdelen kan anvendes til huslejenedsættelser. Hertil kommer, at indsatser, der øger trygheden og bryder den negative sociale arv skal prioriteres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top