Annonce


Kommunen har ingen venner
Rk-raadhus.jpg
Det er ikke kun Rødovre Kommune, der halser efter på Facebook. Nabokommunerne Hvidovre, Brøndby og Herlev bruger heller ikke det sociale medie. Foto: red
hasler efter Rødovre Kommune er venneløse på Facebook, men det er helt bevidst lyder det fra kommunaldirektør Per Ullerichs. "Vi skal ikke på Facebook for enhver pris," siger han.

Hvis du undrer dig over, hvorfor Rødovre Kommune ikke popper frem i søgefeltet på Facebook, så er der en god forklaring. Den kommunale højborg har nemlig valgt at være passiv tilskuer på danskernes klart foretrukne sociale medie. En medierapport fra Roskilde Universitet viser ellers, at 70 procent af danskerne er aktive Facebook-brugere, men det faktum får ikke Rødovre Kommune til at hoppe med på den sociale bølge.
“Det er ikke et medie, vi prioriterer højt lige i øjeblikket. Vi vil først undersøge, hvilke ressourcer det kræver og herefter lave en strategi. Vi skal ikke på Facebook for enhver pris. Indtil da har vi valgt at have decentrale Facebook-sider, som f.eks. Ungdomsskolen, hvor vi ved at vi rammer målgruppen billigt og effektivt” siger kommunaldirektør Per Ullerichs, der også henviser til, at kommunen er aktive gennem en lang række andre kanaler, såsom kommunens hjemmeside, rk.dk, hvor borgere også frit kan stille spørgsmål om huller i cykelstierne og læse om kommune aktiviteter og arrangementer.
“Det er ikke altafgørende, om vi er på Facebook, og heldigvis har vi andre platforme med alle vores oplysninger og informationer,” siger kommunaldirektøren.

Med livrem og seler
Rødovre Kommunes ageren på Facebook er dog lettere atypisk. Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at 63 ud af landets 98 kommuner er dus med deres borgere på Facebook, og Rødovre hører dermed til den sidste tredjedel af kommuner, der foreløbig ser til fra sidelinjen.
Facebook er danskernes absolut foretrukne sociale medie, og medieekspert David Ledstrup fra Bigum og Co er ikke i tvivl. Rødovre kan godt smide livrem og seler og kaste sig ud i projekt Facebook.
“Stort set alle er på Facebook, så i min optik skal kommunerne finde de nødvendige ressourcer til at drive en professionel side,” siger David Ledstrup, der dog giver kommunaldirektør Per Ullerichs ret i, at kommuner gør klogt i at holde sig væk, hvis de tror, at en Facebook-side passer sig selv.
“Kommuner vil også få negativ retorik på deres sider, og her skal de vide, hvordan de skal reagere på de negative røster. Ligesom hvis der var en demonstration foran rådhuset,” siger medieeksperten.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top