Annonce

Jeg ved ikke hvad der skal ske!
damhus-tivoli_01_051012_BP.jpg
debatten om Damhus Tivoli-grunden er blusset op igen. Den 14. januar er der borgermøde om udviklingen af hele området på Ørbygård kl. 19.00 Foto: Arkiv
debat Både formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen og Borgmester Erik Nielsen siger at de ikke ved hvad der skal ske på Damhus Tivoli-grunden. De må pænt og spændte vente, sammen med alle os andre, til borgermødet den 14. januar hvor planen bliver fremlagt. Og det skal vi tro på!

Tror de at borgerne i Rødovre har Danmarks laveste IQ?

I det første forslag som blev fremlagt i december 2012, havde kommunen været inde over hele forløbet. Lige fra afvisning af de første forslag fra ejeren som indeholdt tæt lav bebyggelse, til det endelige højhusforslag som blev trukket tilbage i marts 2013.

Annonce

På borgermødet som blev afholdt 29. maj 2013 var der 1%(ejeren/kommunen?) der ønskede et højhus. Alle andre ønskede lav bebyggelse som passede til Damhuskroen og de omkringliggende huse.

Nu skulle man så tro, at borgernes ønsker blev hørt og ville indgå i næste forslag, men sådan gik det ikke.

På et møde d. 15. januar 2014 med Tommy Wessman beder kommunen om følgende, at: Ejerne af grunden vil finde rådgivere til udarbejdelse af et nyt forslag til helhedsplan for området, der kan danne baggrund for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for området.

ALTSÅ – ingen krav om byggehøjde eller bebyggelsesprocent, hvilket Teknisk Forvaltning 29. januar 2013 bekræfter, er rigtigt opfattet.

Tommy Wessman og hans rådgivere har dermed fået frie hænder til at komme frem med lige det de vil. Kommunen vil åbenbart ikke blande sig mere i den sag.

Som for det måske eneste område i Rødovre, er der altså ikke opstillet krav til byggehøjde eller bebyggelsesprocent. Det er foruroligende.

Den eneste udmelding borgmesteren er kommet med i den sag er, at det ikke bliver så højt som første forslag. Alt der er lavere end 13 etager/40 meter højt er tilsyneladende tilladt.

 

Det er blevet forsøgt at få aktindsigt i sagsforløbet fra januar i år og frem til i dag. Kommunen siger at der ikke er nogle notater i sagen, da der kun har været samtaler med grundejeren og det derfor ikke er nødvendigt at skrive referater. Det er kun hvis der havde været tale om egentlige møder, at der skulle skrives et referat – snedigt!

Så selv om at kommunen bedyrer at de ingenting ved, så har der tydeligvis været kontakt mellem parterne.

Hvem bestemmer?

Da kommunen oplyser at de ingenting ved om hvad der vil ske, må de naturligvis vente indtil d.14 januar før de kan gå i gang med at udarbejde en ny lokalplan og et kommuneplantillæg. Kommunen må altså tilrette sig på baggrund af ejerens ønsker – hvem er det egentligt der bestemmer?

Jeg kan ikke forestille mig, at Tommy Wesmann har brugt et år og sikkert et klækkeligt beløb på det nye projekt, uden at vide om det er noget kommunen vil gå med til.

Hvem tror på at kommunen til borgermødet d. 14. januar vil rejse og sige: Det er bare ærgerligt Tommy – det er en ommer.

Kommentarer

7 kommentarer om “Jeg ved ikke hvad der skal ske!”

  1. J Hermann siger:

    Kender du tid og sted for mødet?

  2. Niels E. Tranberg siger:

    De offentlige myndigheder har pligt til tage notat om oplysninger, som ikke fremgår af sagens skriftlige dokumenter. Dette er gældende for at sikre, at offentligheden har adgang til disse oplysninger ved aktindsigt. Det er en almindelig retssikkerhed for den enkelte borger, at man har mulighed for at få indsigt i de oplysninger, der danner grundlaget for afgørelsen af en sag. Notatpligten gælder i sager, hvor myndigheden træffer afgørelse, hvilket man må formode/forvente, at kommunen gør i byggesagen vedr. Damhus Tivoli-grunden. Modtager myndigheden således mundtlige oplysninger, der angår sagens faktiske omstændigheder, og som er af betydning for sagens afgørelse, skal disse oplysninger noteres skriftligt.

  3. Niels E. Tranberg siger:

    De offentlige myndigheder har pligt til tage notat om oplysninger, som ikke fremgår af sagens skriftlige dokumenter. Dette er gældende for at sikre, at offentligheden har adgang til disse oplysninger ved aktindsigt. Det er en almindelig retssikkerhed for den enkelte borger, at man har mulighed for at få indsigt i de oplysninger, der danner grundlaget for afgørelsen af en sag. Notatpligten gælder i sager, hvor myndigheden træffer afgørelse, hvilket man må formode/forvente, at kommunen gør i byggesagen vedr. Damhus Tivoli-grunden. Modtager myndigheden således mundtlige oplysninger, der angår sagens faktiske omstændigheder, og som er af betydning for sagens afgørelse, skal disse oplysninger noteres skriftligt.

  4. Christian Valsted siger:

    Hej J. Hermann

    Borgermødet vil finde onsdag den 14. januar i festsalen på Ørbygaard kl. 19.00. Der vil være udstilling af plancher fra kl. 18.00

  5. Peter Michael Jensen siger:

    Til Niels E. Tranberg

    Jeg har tidligere skrevet, at når puljen af fornuftige argumenter er opbrugt bliver argumentationen fra hardcore modstanderne meget skinger.

    Jeg har også lagt mærke til at der nu forsøges at lægge et slør af uhæderlighed over vores kommunale forvaltning hvilket jeg finder meget usympatisk.

    Vores kommunale forvaltning gør hvad den kan for at forvalte gældende lovgivning korrekt og det er forkert og helt udenfor emnet at angribe og forsøge at lægge mistanke om noget kriminelt eller kloge sig på denne forvaltnings bekostning.

    Jeg vil foreslå modstanderne, at holde sig til emnet og ikke uretmæssigt forsøge at kriminalisere deres modstandere herunder vores kommunal forvaltning.

    Hardcore modstanderne af byggeprojektet på Tivoli grunden har jo overhovedet ingen fornuftige argumenter at byde på andet end de bare er imod dette gode og fornuftige projekt, og det er jo ikke særlig konstruktivt. Det er derimod destruktivt og økonomisk meget negativt for flertallet af borgere i Rødovre kommune.

    Notatpligten gælder ikke uden for afgørelsessager, og hvis oplysningerne allerede fremgår af sagens dokumenter.

    Der er endvidere ikke pligt til, at gøre notater om udenforståendes eller myndighedens egne tilkendegivelser af vurderinger, standpunkter eller argumenter, der angår, hvorledes en sag skal afgøres.

    Ej heller retlige vurderinger er omfattet af notatpligten.

    PM Jensen

  6. Simon F siger:

    PM Jensen…

    Du har så travlt med at nedgøre alle andres argumentation bare fordi den ikke passer ind i din autoritære sømandsverden, hvor dit ord er lov.

    Hvorfor skifter du ikke spor, så vi mange urolige borgere i kommunen slipper for dine utidige og udokumenterede kommentarer. For vi er mange, som er rigtig træt af dem.

    Du har ingen dokumentation for, at vores argumentation er destruktiv og økonomisk negativ for flertallet af borgere i Rødovre kommune. Hvis der er nogen, der har dokumentation for argumenterne, er det os. Man behøver ikke og have en mening om alt, og som kommunalpolitiker burde du være et godt eksempel, i stedet for at argumentere om ting du ikke har forstand på.

    Jeg håber virkelig at borgerne kvitterer ved næste valg, og sætter dig på porten i kommunalbestyrelsen. Så kan du jo flytte hen til de kommuner hvor borgerne er meget bedre end os (læs: ikke gør modstand), i stedet for opfordre loyale Rødovre borgere til at gøre det.

    Jeg væmmes ved magtmennesker af din slags.

    Fortsat god dag til mine medsammensvorne :)!

  7. Peter Michael Jensen siger:

    Til Simon F.

    Du beviser med dine skriverier, at for dit vedkomne er puljen af fornuftige argumenter helt opbrugt.

    PM Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top