Annonce


Brug for flere lokale ungdomsuddannelser
RG_2012_studenter.jpg
RG er med til at skabe en sund lokalkultur. Foto: Arkiv
liv Rødovre Gymnasium er vigtig for lokalområdet, mener Enhedslisten.

“Gymnasiet skal ikke være forbeholdt børn af akademikere og velbjergede forældre,” siger Enhedslistens Peter Mikkelsen på baggrund af sidste uges debat og reformforhandlinger om adgangskrav til gymnasium. De lokale unge behøver alligevel ikke at kalde sig pendlere uden grund, bare fordi de skal på gymnasium i fremtiden. Dansk Folkepartis og Liberal Alliances forslag om at hæve adgangskravene for at blive optaget på gymnasium til 7 i matematik og dansk, blev ikke en del af reformen.
Og det er ikke bare godt for de unge, mener Enhedslistens Peter Mikkelsen. Det er også godt for Rødovre. “Gymnasium skal stadig rumme en mangfoldighed med lige adgang også for arbejderklassens børn. Dansk Folkeparti og Liberal Alliances forslag om, at kræve højere karakterer for at komme på gymnasiet rammer unge fra Vestegnen, og dermed Rødovre, særligt hårdt. Mange unge fra Vestegnen er mønsterbrydere ved som de første i familien at tage en gymnasial uddannelse og dermed få mulighed for en akademisk uddannelse på sigt,” siger Peter Mikkelsen og tilføjer.
“Det er godt for vores kultur og nærområde, at vi har både en teknisk skole og et gymnasium, og det er med til at fremme uddannelsesniveauet, at man ikke skal pendle langt for at finde sin hylde.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top