Annonce


Afklapsning i Odense
RMB-Odense-bronze1_35_050413_BP.jpg
ishockey Heller ikke 3. gang blev lykkens gang mod Odense. Efter at have været godt med i to perioder gik det for stærkt i tredje, hvor topholdet fra Odense nettede fire gange, og endte med at vinde kampen 6-1.

Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty Bulls: 6-1 (1-0, 1-1, 4-0)
15:46 1-0 Frederik Bjerrum (Lee Baldwin)
30:30 1-1 Jannik Karvinen (Nicklas Carlsen)
30:54 2-1 Rasmus Bjerrum (Dale Mitchell)
41:10 3-1 Ryan McDonough (Anthony Aquino og Dale Mitchell) PP1
49.17 4-1 Mike Daugulis (Mathias Thinnesen)
51.15 5-1 Ryan McDonough (Mathias Thinnesen og Anthony Aquino)
52.02 6-1 Ryan McDonough (Anthony Aquino og Mathias Thinnesen)

Skud: 45-29 (9-11, 19-13, 17-5)
Udvisninger, RMB: 3x2min+1x10min, OB: 4x2min+2×20
Tilskuere: 1783

Annonce

”Vi har chancer, men mangler at proppe dem over stregen. Når vi ikke får dem ind, kan vi ikke vinde kampene,” Konstaterer Jannik Karvinen efter nederlaget.

Få pucken over stregen kunne Ryan McDonough, han scorede nemlig hattrick, og blev man of the match.

Alle klubberne var i aktion i dagens Metalliga, som ikke bød på nogen overraskelser. Desværre heller ikke i Odense, hvor Rødovre tabte kampen, efter at have været godt med i to perioder.

”Vi er godt med i 1. og 2. periode, men så får de et powerplay mål i starten af tredje. Derfra stopper vi med at spille,” siger han og uddyber ”Vi giver dem for meget plads, ser for passivt til og så gik det bare stærkt,” beretter han om de fire mål i 3. periode.

Jannik Karvinen scorede Rødovres eneste mål, der udlignede stillingen halvvejs gennem kampen.

”Vi kommer afsted i en to mod en situation, Nicklas Carlsen spiller mig, og målmanden smider sig, så jeg smækker den op i net-taget,” lyder det fra den kølige Karvinen

Modsat denne sæsons to foregående kampe blev der denne gang givet hånd efter slutfløjtet. Kampen var dog ikke uden dramatiske situationer, hvor både Dale Mitchell og Morten Andreasen blev sendt i bad med få minutter tilbage af kampen, efter kontroverser med kampens dommere.

Rødovre ligger lige nu på 6. pladsen med seks point ned til Herlev på 9. pladsen, der vandt dagens bundopgør mod Gentofte. Kun de otte bedste hold kommer i slutspil.

”Selvfølgelig ville vi gerne have været længere oppe, det har vi holdet til. Men når vi ikke præsterer maksimalt hver gang, så kommer vi ikke derop. Når vi spiller vores hockey, så er der ikke mange, der kan følge med os,” slutter holdets kulturminister, Jannik Karvinen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top