Erik Nielsen: ”Ingen kan vende ryggen til”
borgmester-erik-nielsen_01_150713_BP.jpg
Antallet af personer, der flygter fra krigen i Syrien og søger asyl i Danmark, forventes at stige. Det udfordrer kommunerne, der hurtigst muligt vil drøfte situationen med regeringen. Foto: Arkiv
syrien Antallet af personer, der flygter fra krigen i Syrien og søger asyl i Danmark, forventes at stige. Det udfordrer kommunerne, der hurtigst muligt vil drøfte situationen med regeringen. ”Vi har behov for at lave en samlet plan blandt kommunerne, og i Rødovre skal vi også tage vores ansvar,” siger borgmester og næstformand i Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S).

Kommunerne skal stå sammen om at løfte opgaven. Så klar var beskeden fra borgmester Erik Nielsen efter et bestyrelsesmøde i Kommunernes Landsforening (KL) i torsdags, hvor den aktuelle flygtningesituation blev drøftet.
Antallet af syriske krigsflygtninge, der søger asyl i Danmark, forventes at stige. Det er landets kommuner der har ansvaret for integrationsindsatsen for de mange flygtninge der får asyl i Danmark, og KL vil hurtigst muligt i dialog med regeringen omkring, hvad der skal til for at løse opgaven.

”Det er en ekstrem voldsom situation. Der er ikke nogen der forventer, at der bliver fred i Syrien lige foreløbig og flygtningelejrene omkring Syrien er fuldstændig fyldt op, så det er en vanskelig situation, som regeringen også har annonceret og samtidig sagt at kommunerne skal være med til at løse,” siger Erik Nielsen, inden han fortsætter:
”Denne her situation kalder på alle. Vi har en opgave og her kan man ikke bare vende ryggen til. I Rødovre skal vi også tage vores ansvar,” siger borgmesteren, der på nuværende tidspunkt ikke vil gætte på, hvor mange flygtninge Rødovre eventuelt ville kunne huse.

Har brug for hjælp
I Kommunernes Landsforening er der enighed om, at kommunerne skal være med til at løfte opgaven, men Erik Nielsen understreger at regeringen skal hjælpe til.
”Der skal økonomi bag, ellers kan vi ikke løse opgaven. Nu skal vi i gang med drøftelser mellem KL og regeringen omkring, hvordan regeringen kan hjælpe landets kommuner økonomisk.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top