Ækte Rødovredreng
Foto-Kenneth-Nguyen-2-1.jpg
Foto: Kenneth Nguyen
Premiere Kian Rosenberg spiller hovedrollen i en ny film, der handler om at vokse op på Vestegnen og de venskaber, der skabes vest for Valby Bakke.

Kian Rosenberg, også kendt under aliaset Gilli, spiller hovedrollen i en ny spillefilm med titlen Ækte Vare.
Vi møder ham i Atlas biograferne, hvor han sidder sammen med filmens instruktør og en anden skuespiller, idet Kian rækker sin hånd ud i en venlig gestus, blottes det, at han har indgraveret navne i sine hænder ”Det er mine søskende og BOC (Hans rap-gruppe). Man kan godt sige at de også er lidt ligesom søskende for mig” griner han.

Hovedpersonen flyttede til Rødovre som helt ung, han har tilbragt det meste af sin skoletid på Nyager Skole. Det var dog ikke skoletimerne, der stillede en glamourøs fremtid i møde.
”Lige siden jeg var lille syntes de, at jeg var et problembarn, og at det kunne være lige meget, selvom jeg faktisk var meget god til nogle af fagene.”
Alligevel har han ikke noget ondt ord for sine tidligere undervisere.
”Der er altid en lærer som godt kan lide den, de andre ikke kan lide, men det handler i sidste ende om, at man selv skal tage sig sammen.”

Annonce

Instruktøren af filmen, Ferner Ahmad fortæller at filmen handler om rigtig venskab, derfor er det rigtige venner, der spiller med og heraf kommer titlen ’Ækte vare’. Ud af samme tangent fortæller Kian.
”Ingen af os der spiller med i filmen, gør noget, som vi ikke ville have gjort i virkeligheden, men dermed er det ikke sagt, at de ting som sker i filmen, er sket i virkeligheden.”
Faktisk ville Kian slet ikke være med i filmen til at starte med
”Jeg ville ikke i starten. Jeg har lavet lidt musik, men ellers har jeg ikke lavet noget i 2-3 år. Jeg var begyndt at lave en masse ting, som ikke gjorde noget godt for mig, så jeg tænkte, at hvis jeg skal gøre noget ved det, så skal det være nu.”

Han ved ikke hvad fremtiden vil byde på, eller hvad hans næste projekt skal være, men han har i forbindelse med filmen sendt en CD ud, med samme titel som filmen, så der skal laves et par shows. ”Forhåbentligt skal jeg lave en ny CD, og måske kan jeg få nye roller i film.”
Inspiration henter han i sit eget liv. ”Min fremtidige musik kommer nok ikke til at være lige så mørk,” lyder det selvsikkert fra vestegnsrapperen
”Om fem ti eller tyve år tror jeg stadig, at man kan genkende det slang vi bruger. Da jeg var barn og hørte dansk musik, så brugte de, det samme slang, som man havde gjort i 30 år. Det vi gjorde var at komme med et nyt sprog, der er multikulturelt.” refererer han til de fremadstormende unge rappere heriblandt hans ”søskende” i B.O.C.

Ækte Vare har ifølge instruktøren 100.000 visninger på Facebook samt 50.000 på kino.dk, derfor spår han, at der vil være fyldte sæder i biograferne når filmen har premiere den 8. maj.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top