Annonce


Hendriksholm Skole fylder 100 år
hendriksholm-skole_001_3103.jpg
Alle er velkomne, når Hendriksholm Skole med blandt Houda og Dennis her fejrer 100 års jubilæum fredag og lørdag. Foto: Brian Poulsen
ny eller gammel Elever og lærere fejrer, at Hendriksholm Skole og SFO tilsammen fylder 100 år. Det sker med optog, gadelege og en fest for hele nabolaget.

“Jeg er glad for, at vi ikke har matematik som i gamle dage.” Dennis fra 7. x går i gammel skole. Ikke fordi, skolen er gammeldags, den fylder bare rundt.
Sammen med SFO’en fylder Hendriksholm Skole i disse dage 100 år. Derfor er undervisningen delt op i gamle, nuværende og nye dage. Og der er ingen der siger, at de nye, nødvendigvis er bedre.
“Vi kom ind i klassen og blev undervist via en computerskærm. Jeg er glad for, at vi har vores lærer normalt. Den personlige kontakt, gør det nemmere at stille spørgsmål og forstå tingene, ” siger Houda fra 8.x.

Vær med
Allerede på fredag kan man få syn for sagen. Her bliver Hendriksholm Boulevard nemlig spærret af og omdannet til én stor legeplads, hvor man kan følge tidens udvikling fra hinkeruder til sinalco.
Lørdag klokken 10.00 går elever og lærere parade fra skolen langs Roskildevej, Randrupvej og Damhus Boulevard, inden festlighederne skydes igang klokken 11 på skolen, hvor eleverne også giver prøver på, hvad de har udrettet i løbet af ugen.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top