Nyttejob nytter ikke
roedovre-kommune_03_260312_.jpg
Enhedslisten foreslår, at kommunen lægger nogle af de gode intentioner fra virksomhedspraktik og løntilskudspraktik og løntilskudsjob ind i de nyttejob de unge aktiveres i. Foto: Arkiv
debat Beskæftigelsesudvalget har netop vedtaget en strategi for kommunens anvendelse af de nye nyttejob, der er blevet indført pr. 1. januar 2014.

Enhedslisten sidder ikke i Beskæftigelsesudvalget, men vi vil alligevel gerne bidrage med nogle gode råd til, hvordan strategien skal udmøntes over for kommunens borgere.
Det store problem med nyttejob er, at de – modsat de andre virksomhedsrettede redskaber: løntilskudsjob og virksomhedspraktik – ikke har et opkvalificerende formål.
Virksomhedspraktik bruges til arbejdsløse, der i en kort periode vil prøve at “snuse” til et nyt jobområde for at se, om det var noget for dem. Løntilskudsjob bruges til at opkvalificere arbejdsløse på et nyt jobområde.
Det er i hvert fald de to redskabers formelle formål. I praksis bliver de desværre for ofte brugt til at parkere arbejdsløse, uden at de får en reel chance for at få uddannelse eller job bagefter.
Men når det gælder nyttejob, er der ikke engang et formelt formål om opkvalificering eller afklaring. Det handler udelukkende om “noget-for-noget”, altså om, at de arbejdsløse skal arbejde for deres ydelse. Vi er nærmest tilbage i 1930’erne, hvor man skulle skovle sne for at få sine dagpenge.
Der er tre hovedgrupper af ledige, der vil blive berørt af de nye nyttejob.
Den første gruppe er unge såkaldt “uddannelsesparate” arbejdsløse under 30 år. De har pligt til at arbejde i et nyttejob, mens de venter på at starte på en uddannelse.
Selvom loven ikke kræver det, vil Enhedslisten meget anbefale, at kommunen lægger nogle af de gode intentioner fra virksomhedspraktik og løntilskudsjob ind i de nyttejob, de unge aktiveres i.

Et eksempel:
Søren er 25 år og skal starte på en social- og sundhedsuddannelse om 3 måneder. Mens han venter, skal han aktiveres i et nyttejob. Det er oplagt, at nyttejobbet finder sted på en institution på social- og sundhedsområdet. Det er også oplagt, at arbejdspladsen bidrager til at afklare Søren om, hvorvidt arbejdsområdet er det rigtige for ham og også bevidst prøver at kvalificere ham til arbejdsfunktionerne på området. På den måde er Søren allerede i sit nyttejob godt i gang med uddannelsen, så han er forberedt, når den egentlige skolegang starter.
De to andre målgrupper for nyttejobbene er kontanthjælpsmodtagere over 30 år og modtagere af arbejdsmarkedsydelse (dvs. ledige, der har mistet deres dagpenge efter 2 år). For de to grupper er nyttejob kun en mulighed blandt andre virksomhedsrettede tilbud.

Opkvalificerende aktivering
Ifølge kommunens strategi skal nyttejob over for disse to grupper kun bruges, “når anden og mere opkvalificerende aktivering ikke har et umiddelbart formål, eller har været forsøgt eller afprøvet uden effekt.” Samtidig tilføjes det, at “opkvalificering går således forud for nyttejob”.
I Enhedslisten er vi glade for tilføjelsen. Men vi er ikke glade for det med, at nyttejob kan bruges, hvis anden aktivering ikke har et formål. For os at se har et opkvalificerende aktiveringstilbud altid et bedre formål end et hvilket som helst nyttejob.
Vi kan heller ikke lide den snert af trussel og straf, vi fornemmer i og med, at nyttejob kan anvendes over for ledige, for hvem andre aktiveringsredskaber ikke har ført til job.
Det virker ret ulogisk, at hvis de mere målrettede aktiveringstilbud ikke har virket, så forventer man bedre resultater med et mindre målrettet tilbud som nyttejob.
Enhedslisten vil derfor anbefale, at kommunen slet ikke anvender nytte- job til ledige over 30 år, men i stedet fortsætter med at tilbyde aktivering med et klart jobrettet og opkvalificerende formål. Som der står i strategien: “Opkvalificering går forud for nyttejob”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top