B: “Vi skal op på hesten igen”
valgaften-kommunalvalg-2013.jpg
Martin Møland Nielsen og Radikale Venstre gik frem, men fik ikke stemmer nok til en plads i Kommunalbestyrelsen. Foto: Brian Poulsen
kommunalvalg Radikale Venstre gik frem, men vejen til Kommunalbestyrelsen er lang og ubarmhjertig.

Med 686 stemmer, hvilket svarer til 3,5% af stemmerne, må Radikale Venstre de kommende fire år endnu engang følge de politiske sager fra sidelinjen.
“Vi skal op på hesten og være klar til næste omgang,” siger partiets spidskandidat, Martin Møland Nielsen. Han tog nederlaget med oprejst pande på valgaftenen i Viften.
“De første prognoser var gode, men så gik det den anden vej. Vi er en lille organisation med få mennesker og det er klart, at når man ikke har en plads i byrådet i forvejen, så har man oddsene imod sig. Vi har gjort hvad vi kunne, og nu skal vi lære af vores erfaringer og jeg er helt sikker på, at vi kommer ind til næste valg,” siger han.
Radikale Venstre fik 275 stemmer mere end ved kommunalvalget i 2009.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *