Annonce


Retro-varer bliver revet væk hos Danmission
danmission_genbrug-1.jpg
Rødovreborgerne viser stor interesse for at donere genbrugsting til Danmission. Foto: Red.
genbrug Rødovreborgerne viser stor interesse for at donere genbrugsting til Danmission. Og den nye butik på Rødovrevej har allerede brug for flere frivillige hænder.

Et opretstående klaver og fisk i et akvarium er de første ting, der fanger opmærksomheden, når kunderne træder ind i Danmissions nye forretning på Rødovrevej 124. Mens det gamle Hindsberg-klaver kan erhverves for den beskedne sum af små 2000 kroner, bor neonfiskene i forretningen og er ikke til salg.
“De er vores pausefisk,” fortæller en smilende Dorrit, som er en af de godt 20 frivillige medarbejdere, der holder butikken i gang.
Denne dag er der seks kolleger på arbejde, og det er tydeligt, at de har det godt med hinanden. Den gode sag om at hjælpe mennesker i tredje verdens lande giver sammenhold.

Landsdækkende kæde
Den store butik, der er en del af en landsdækkende kæde på små 100 forretninger, slog dørene op i februar. Kæden bygger på et samarbejde Danmission og Samvirkende Menighedsplejer imellem.
“Vi er en god indtægtskilde for Danmission. Ud af en årlig omsætning på 50 millioner kroner, indbringer genbrugsbutikkerne omkring halvdelen,” siger Erich Petersen, der har arbejdet som missionær seks år i Tanzania.
Pengene går til mange forskellige hjælpe-projekter for mennesker i tredjeverdens-lande, hvor Danmission arbejder efter parolen “hjælp til selvhjælp”.
De mange kvadratmeter butikslokale er kendetegnende for Danmission. Og når den samlede omsætning er så stor hænger det sammen med, at der er plads til alt fra møbler og senge til legetøj, bøger og sportsudstyr. Og forretningen er stopfyldt. Mange Rødovre-borgere henvender sig dagligt for at donere brugte ting, og forretningen tilbyder til gengæld gratis afhentning.

Annonce

Komplet spisestue for under en tusse
Lokalerne, der oprindeligt var opdelt i flere mindre butikker, er absolut et besøg værd. Og alt har sin plads. Her er glas og porcelæn, en stor møbelafdeling, beklædning til herrer, damer og børn, legetøj, sportsudstyr, senge, elektronik, bøger, vinylplader og videofilm. Faktisk kan man købe sig en hel spisestue med bord, stole, tallerkener, bestik, glas og kaffekopper for under 1000 kroner.
Det helt store hit er retro-varer, som f.eks. rejseskrivemaskiner og radioer fra 1950’erne. De får ikke lov til at stå på hylderne ret længe ad gangen, de bliver simpelthen revet væk.
“Selvom vi er godt 20 medarbejdere, mangler vi stadig flere hænder. Især på fredage og lørdage. Vi har fleksible arbejdstider, vi er altid mindst to i butikken, og vi indgår alle i en kollektiv ledelse”, fortæller Hanne Kjærulff, der står for udarbejdelse af vagtplanerne.

Denne legetøjshest kan købes for 75 kr. Dukken kan erhverves for 35 kr.

Denne legetøjshest kan købes for 75 kr. Dukken kan erhverves for 35 kr.

danmission_genbrug-(3)

danmission_-(2)

danmission_genbrug-(2)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top