Annonce

243 kg hash beslaglagt
hash1.jpg
Foto: politiet
politi Task Force Pusherstreet fandt et kvart ton hash, da de onsdag aften ryddede en garage i Rødovre. Tre mænd er anholdt i sagen.

Det er ikke kun på Nyholms Allé, at politiet i øjeblikket har travlt med at beslaglægge ulovlige stoffer. I onsdags rykkede politienheden Task Force Pusherstreet ud til et garageanlæg i et industrikvarter i Rødovre, og fandt 243 kg hash.
Senere samme aften blev to personer på henholdsvis 34 år og 26 år anholdt i sagen, og i går blev yderligere en person anholdt.

Ved gårsdagens grundlovsforhør blev de to anholdte varetægtsfængslet i fire uger, heraf skal den 34-årige sidde 13 dage i isolation.

Annonce

Den nye anholdte fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredagen.
Politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Task Force Pusherstreet fortæller, at efterforskningen blev igangsat i april måned, da politiet fik nys om, at den 34-årige mand var leverandør af hash til Pusherstreet på Christiania.
“Det er en stor fangst,” fortæller politikommissæren.

“Vi observerede 30. juni, at den 34-årige leverede ca. 100 kg hash til den 26-årige mand. Overleveringen blev foretaget i Herlev,” siger han.

Han oplyser, at efterforskningen ledte til et garageanlæg i Rødovre, hvor der i onsdags blev fundet 243 kg hash samt yderligere indpakning til ca. 100 kg hash.

hash

hash3

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top