Annonce

Unge skal få smag for demokrati
RG-studenterkoersel2_260609.jpg
Der skal flere initiativer til at få de unge til at gå op i demokratiet, mener lokale ungdomspolitikere. Foto: Arkiv
politik Kun hver tredje dansker mellem 18 og 25 år ville stemme til kommunalvalget, hvis der var valg i dag. 4 ud af 10 siger, at de er direkte uinteresserede i valget. Det skal der rettes op på, mener ungdomspolitikere.

Selvom alle over 18 år har ret til at stemme, når der er kommunalvalg og Eu- ropa-parlamentsvalg senere i år, er der alligevel forskel på folk. Aldersforskel.
Når valget skydes i gang i Rødovre, sker det nemlig med et betydeligt demokratisk problem for både landet og kommunen.
“Vi mangler den unge generation, når vi går til stemmeurnerne. Kun hver tredje dansker i alderen 18-25 år vil stemme til valget, og hele 42 procent kalder sig direkte ‘ikke-interesserede,’ siger Morten Bordrup, der er formand i Konservativ Ungdom, Herlev-Rødovre. ”

Men hvorfor ‘taber’ vi denne generation?
“Årene omkring de 18 er en opbrudstid for mange unge. Mange flytter hjemmefra, starter i job eller på en uddannelse, og de har derfor helt naturligt fokus et helt andet sted end lige omkring krydset til kommunalvalget og kommunalpolitik i det hele taget,” siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet til www.kl.dk
I den lokale kreds af unge konservative mener man helt fundamentalt, at børn og unge ikke længere lærer af, hvad vores forældre siger, men af hvad de gør.
“Og da kun 61 procent af de stemmeberettigede danskere er sikre på, at de vil stemme, mangler 39 procent af de unge inspiration hjemmefra. Modsætningsvis hungrer mellemøstlige landes befolkninger efter stemmerettigheder, mens vi i Danmark til nogle folkeafstemninger vælger ikke at stemme grundet ‘manglende interesse’. Vi danskere bør være mere bevidste om, hvor heldige vi er at have ytringsfrihed, og dermed bruge den til at påvirke vores egen og den fælles fremtid – også ved kommunalvalg og Europaparlamentsvalg,” siger Nichlas Vind, der er Europa-Parlamentskandidat for partiet.

Annonce

Se nyhederne i skolen
Han mener, at Rødovre bør være foregangskommune, også når det gælder politisk deltagelse blandt unge.
“Derfor bør vi gøre de unge interesserede i politik langt tidligere,” siger han, og bliver suppleret af af den lokale formand for ungdomspartiet.
“Vi må møde de unge i øjenhøjde i stedet for at ‘kaste mudder efter hinanden’. Nogle folke,- efter- og ungdomsskoler i Danmark har haft succes med at vise de unge nyhederne om morgenen, før selve skoledagen begynder. Hvilket har resulteret i større diskussionslyst, samt politisk og samfundsmæssig interesse blandt de unge allerede i 10-års alderen. En interesse, der sikkert varer ved de næste mange år,” tilføjer Morten Bordrup.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top