Annonce


Menneskeslange på vej på skovtur
billet_skovtur_2013-1.jpg
I midten af næste måned starter den rigtige skovtur for byens pensionister og efterlønnere. I sidste uge tyvstartede de på fælleshyggen, mens de fordrev ventetiden i den lange kø til billetsalget. Foto: Red.
skovtur Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at der blev delt gratis kaffe og lagkage ud i kulturhuset. Tirsdagens 100 meter lange kø skyldes dog ikke gratis kaffe, men salg af billetter til årets skovtur.

Det kan godt være, at årets skovtur for pensionister og efterlønsmodtagere går til Birkegårdens Haver, men den starter på Rødovre Rådhusplads.
Her stod hundredvis af mennesker i tirsdags i kø for at sikre sig billetter til den helt rigtige dag.
Skovturen er nemlig så populær, at der kører busser fra Rødovre den 12., 13., 14., 19., 20. og 21. august. I år holder busserne ved Bromølle Kro, hvor der er serveret en lækker frokost inklusive en genstand, og kaffe og lagkage. Turene er så populære, at de første deltagere allerede indfandt sig i køen foran Viften flere timer før, dørene blev åbnet. Da billetsalget startede, slangede mængder af mennesker sig helt ned til rådhuspladsens begyndelse, og sjovt så det ud, da lokale håndværkere måtte skære sig igennem menneskestrømmen for at komme på arbejde på rådhuset.
Det talte dog kun som god underholdning for de mange ventende, der tydeligvis fik mødt hinanden på en hyggelig facon. På mange måder er skovturen måske allerede startet.

billet_skovtur_2013-(2)

Annonce

billet-skovtur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top