Annonce

Kort om sport
Orient-Jyllinge-semifinale.jpg
Orients U16-piger fejrer sejren i semifinalen om Sjællandsmesterskabet mod Jyllinge FC. Foto: Privat
Kort om sport Klik ind og få et overblik over de korte nyheder fra sporten i Rødovre. Der er nyt fra fodbold, trailløb og atletik.

Fodbold. BK Rødovres herrer vandt den sidste kamp i sæsonen med 2-6 på udebane mod Vigerslev BK i lørdags. Sejren bragte dem til en delt tredjeplads med CSC, der i kraft af en bedre målscore endte som den ’rigtige’ treer. BK Rødovre havde en god sæson og fik samlet 48 point ind i 24 kampe.

Fodbold. Avartas bedste damehold tabte den sidste kamp i finalerunden hjemme i Espelunden efter at have vundet de to første kampe. Næstved IF vandt søndagens kamp med 2-4.

Annonce

Fodbold. Orient GIs U16-piger er i finalen om Sjællandsmesterskabet efter en sejr søndag på 3-2 over Jyllinge FC hjemme på Islev Skole. Det startede rigtig nervøst for Orient-pigerne, der allerede efter fem minutter var bagud 0-2. Langsomt fik pigerne dog arbejdet sig ind i kampen. Først fik de reduceret på straffespark, som Cecilie Vejen sikkert satte ind og siden udlignede Julie Rasmussen til pausestillingen 2-2.
I anden halvleg bølgede kampen frem og tilbage, dog med Orient-pigerne som de toneangivende og mest målfarlige. 10 minutter før tid scorede Julie Rasmussen sit andet mål til 3-2, som også fortjent blev kampens slutresultat.
Finalen står på fredag den 28. juni kl. 19 på udebane mod Fårevejle BK.

Trailløb. På lørdag løber 41-årige Leon Skriver Hansen det længe ventede Western States 100 Miles i Californien, USA. Du kan følge ham på de 160 km på følgende link: http://www.ultralive.net/ws100/webcast.php. Løbet begynder kl. 14 dansk tid og slutter maksimalt 30 timer senere.

Atletik. Rødovre-pigen Helena Ring var i weekenden til Østdanske mesterskaber i udendørs baneatletik. Hun viste stor form i weekenden, da hun hentede tre mesterskaber samt tre sølvmedaljer. Mesterskaberne blev vundet i længdespring (4,14) kuglestød (8,19) samt 400m (1.08,38), og sølvmedaljerne kom i boldkast (32,95) samt 1000 m (3.36,30). Alle resultater var personlige rekorder. Med holdet fra Amager Atletik Club blev hjemtaget endnu en sølv på 4*60 m (36,65).

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top