Annonce


Kort om sport
Orient-U16-piger-2013.jpg
Orient GIs U16-piger har kvalificeret sig til semifinalerne om Sjællandsmesterskabet. Foto: Privat
Kort om sport Kom rundt om fodbolden fra den forgangne uge i Rødovre, hvor flere hold afsluttede deres sæson.

Fodbold. B77 vandt sæsonens sidste kamp i serie 2, da de ude slog Brøndbyernes IF med 0-1. Holdet endte på en flot fjerdeplads ud af 12 hold med 37 point i 22 kampe.

Fodbold. BK Vest tabte sæsonens sidste kamp, da de hjemme i Nørrekær blev besejret med hele 1-6 af Køge FC. Holdet sluttede som nummer syv ud af 10 hold i puljen i serie 6. Det blev til otte point i ni kampe.

Annonce

Fodbold. BK Rødovres herrer vandt sidste onsdag 2-3 ude over BK Hekla i serie 1. Holdet slutter enten på tredje- eller fjerdepladsen – alt afhængig af resultaterne i den sidste spillerunde. BK Rødovre skal en tur til Valby på lørdag for at møde Vigerslev BK i sæsonens sidste kamp.

Fodbold. BK Rødovres damer vandt i lørdags 2-1 hjemme over BK Skjold. Med sejren har holdet sikret sig førstepladsen i puljen, hvor de tre bedste rykker op.
”Fem minutter inde i anden halvleg lavede vi en personlig fejl, og Skjold straffede os med det samme. Da der var 15 minutter tilbage, bragte Katrine Blom os igen foran efter et hjørne,” siger anfører Heidi Christoffersen. Den sidste kamp spilles på lørdag kl. 15, når BK Rødovre ude skal møde FC Damsø fra Vanløse. Efterfølgende bliver der tændt op i grillen i klubben på Elstedvej for at fejre oprykningen til Serie Øst.

roedovre_bk_damer-damsoe_03_271012_BP
BK Rødovres damer har vundet deres kvalrække om oprykning til Serie Øst. Der resterer én kamp i sæsonen. Foto: Arkiv

Fodbold. Orient GI hev tre point hjem i sæsonens sidste kamp. I lørdags blev Ejby IF 1968 hjemme besejret med 6-3, og holdet slutter på en flot tredjeplads ud af 12 hold. Mandskabet skrabede 41 point sammen i 22 kampe.

Fodbold. Orient GIs U16-piger har kvalificeret sig til semifinalerne om Sjællandsmesterskabet efter en sejr på 2-1 i forårssæsonens sidste kamp mod Lyngby Boldklub. Holdet vandt deres pulje og gik igennem turneringen med kun ét nederlag i otte kampe. Kampen om finale-pladsen findes i Borup søndag den 23. juni.

Skaterhockey. Rødovre CPH All Stars U16 endte som nummer 6 ved Europa Cup i Kaarst, Tyskland. De endte fire i puljen, men spillede sig i kvartfinalen via en kvalifikationskamp. Trods en skidt puljedag spillede Rødovremandskabet sig søndag frem til kampen om 5.-6. pladsen, hvor det blev et 5-6 nederlag til Rossemaison fra Schweiz. Tyske Crefelder vandt finalen over israelske Zoran. Efter Europa Cuppen blev Rødovres Nikolaj Krag Christensen udtaget til All Star Teamet. PJ

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top