Annonce


Islev rockede
klubstock_islev_2013-6.jpg
Foto: Privat
musik En god idé blev til et forsøg, og forsøget er nu blevet en tradition. For andet år i træk rockede Islev til Klubstock Festival på Islev Skole.

Det var ikke kun den årlige byfest, der havde held med at lokke borgere til fest i sidste weekend. I Islev blev der også festet igennem til den helt store guldmedalje. I skolegården på Islev Skole arrangerede Klub 44 for andet år i træk Klubstock Festival. Det musikalske tiltag er en endagsfestival i børnehøjde. Klubbens unge står selv på scenen og i de mange opstillede boder i skolegården.
“De har knoklet de sidste månede med at lave div. smykker, solstole, dimser til håret, og ikke mindst øvet sange og danse,” fortæller Birte Hansen, der er SFO-leder på Islev Skole.

Fantastisk aften
Hun kan berette om et stort fremmøde til musikfesten.
“Vi har nu talt festival- armbåndene op, og vi har solgt mere end 900 armbånd,” fortæller hun.
Det store fremmøde smittede af på stemnin- gen, der ifølge Birte Hansen var helt i top.
“Her i Islev, har både børn og unge fået noget helt unikt, som også er deres eget. ‘Sikke en fantastisk dag og aften’ lød det fra rigtig mange forældre,” fortæller SFO-lederen.
Den tidligere vinder af Rødovre Musikpris Vicky Singh åbnede ballet, inden de mindste i klubben optrådte med dans og sang.
“Senere optrådte en fantastisk sanger fra Aarhus, som sang afrikanske sange og hoppede rundt i en halv time, så samtlige, især forældrene, var meget imponeret,” siger Birte Hansen.
“Det var en helt fantastisk aften. Alle har givet udtryk for, at det var en rigtig god dag på Islev Skole,” slutter Birte Hansen. klubstock_islev_2013-(13)

Annonce

klubstock_islev_2013-(12)

klubstock_islev_2013-(11)

klubstock_islev_2013-(5)

klubstock_islev_2013-(2)

klubstock_islev_2013-(14)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top