Annonce

Hvordan skaber vi sult i paradis?
Blog fra folkemødet Det helt store spørgsmål der har prydet debatten i Danmark dette år. De studerende fjumrer et år for meget og laver for lidt når de endelig er der.

Af Emil Holtemann

Regeringen med Morten Østergaard i spidsen mener, at 5 års SU, til en 5 årig uddannelse kombineret med en lavere SU-ydelse og personskattelettelser skaber sult i paradis.

Annonce

Tænketanken DEA er arrangør og adm. Direktør Stina Vrang Elias vil være ordstyre.

Panelet består af:
Mads Lundby Hansen, Vicedirektør i tænketanken CEPOS
Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, Dansk Industri
Rosa Lund, Uddannelsespolitisk ordfører og MF, Enhedslisten
Jakob Ruggaard, Formand, Danske Studerende Fællesråd

Det er et stærkt felt og symbolikken er til at få øje på med det samme, til højre sidder Mads og Charlotte, til venstre Jakob og Rosa.

Stina præsenterer undersøgelsen der omhandler universitetsstuderende: Langt størstedelen af de danske studerende vælger deres uddannelse efter parameteren ”Faglig interesse”, kun 2 % fokuserer på forventet livsindkomst, mens 4 % ser tungest på ledigheden i faget. I England hvor der er brugerbetaling på uddannelse, er billedet anderledes, 30 % vælger uddannelse ud for deres forventede livsindkomst.

Politik er ikke en gentlemans sport, så Mads ligger ud. Som slangen i paradis, bringer han argumentet om brugerbetaling på banen. ”5000 kr. pr semester betyder ikke noget set over hele livet, og da slet ikke hvis vi samtidigt letter topskatten, det få de studerende til, at stille større krav til underviseren” udtaler han.

Rosa lund, som er tidligere formand for den danske gymnasium sammenslutning DGS, falder ikke for fristelsen, som Eva gjorde det i paradis. Meget forventeligt er hun fuldkommen uenig i hans tilgang til universitetsstudierne, hendes personlige oplevelser er netop, at det er det faglige, som sikrer gode undervisere. Hun argumenterer for at vi skal sikre os, at alle studier er på fuld tid og desuden forsøge at skabe en rød tråd mellem viden og produktion.

Charlotte tager en skarp drejning og udtaler, at det frie alg af uddannelser bekæmper det danske arbejdsmarked, hun mener altså, at vores universiteter ikke formår at matche arbejdsmarkedet. Hun skrider til skræmme kampagne mod, at hvis vi ikke får flere ingeniører, vil alle andre jobs også rykke til udlandet og forsøger letkøbt at bruge rosas argument om, samling af viden og produktion. Jeg fornemmer, at de fleste af tilskuerne mener, at hun maler fanden på væggen.

Nu hvor Eva ikke tog en bid af æblet, skal jeg da love for, at Jakob ser sit snit til at gøre det, han køber Charlottes præmis om, at vi skal have flere ingeniører, men mener dog, at vi skal gøre naturfagene mere spændende, dels ved at øge taxametepengene på Htx, men også ved, at man i folkeskolen, gør undervisningen mere ”eksplosiv”. Jakob får dog redet sig i paradis og understreger til sidst, at det er en styrke, fremfor en udfordring, at danskerne vælger uddannelse ud fra faglig interesse – fremfor kroner og ører.

Indledningen er fuldendt, vi kender panelets standpunkter, nu handler det om, at være snu og skubbe til dem.

Forreste række er fyldt med unge DGS’ere. Det meget sympatiske argument om, ”uddannelse til alle” kommer på banen, og vil Mads argument om brugerbetaling betyde noget for de riges børn? Mads opponerer en lille smule, men selve argumentet er jo, at man med pisk vil gøre det bedre, men der skal uendelige piske slag til, for at bryde ind i Joachim Von Ands pengetank..

Debatfjender

Det bliver åbenlyst, at de har været debatmodstandere før, der er interne fjendskaber, Mads har ugen forinden kaldt Jakob reformfjendsk og Jakob understreger, at han er reformvenlig, så længe der er tale om forbedringer og men ikke besparelse. Rosa bakker op: ”Vi skal konkurrere på at have de bedste uddannelser, jeg mener, at det har en selvstændig værdi, at man er glad for det fag man er i selvom det ikke kan måles i BNP”

Skal arbejdsmarkedet følge med universitetet, eller universiteterne med arbejdsmarkedet?

Det er åbenlyst at vi uddanner os til arbejdsmarkedet, men samtidigt er det forskning fra universiteterne, der skal gøre vores arbejdsmarked mere produktivt. Desværre når debatten ikke sit potentiale, der går politisk fløjkrig i diskussionerne. Det ville være sejt, hvis panelets ambitioner rakte ud over deres egen ultimative interesse. Jeg forstiller mig, at vi eksempelvis kunne rykke de bioteknologiske institutter derhen hvor produktionen foregår sådan, at skellet mellem det man lærer – og det som arbejdsmarkedet efterspørger udviskes.

Der opstår nogenlunde konsensus i panelet om, at det er meget svært, at forudsige hvilken viden og kvalifikationer vi får brug for i fremtiden. En forsker fra CBS og en prodekan på det humanistiske fakultet ved Københavns universitet kommer til orde og efterlader en bombe inden den afsatte time er overstået… Skal vi uddanne os til omstillingsparathed?

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top