Annonce


Hænger ikke valgplakater op
EH2.jpg
Erik Hansen fra Liberal Alliance håber på et bredt borgerligt samarbejde i kommunalbestyrelsen. "Eventuelt i et valgforbund, så ingen borgerlige stemmer risikerer at gå til spilde," siger han. Foto: Privat
kommunalvalg "Skatten skal ned." Liberal Alliances spidskandidat i Rødovre, Erik Hansen, er ikke i tvivl om partiets lokale mærkesag.

Liberal Alliance har aldrig haft et medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre. Dét håber det unge parti at lave om på, når der i november igen er kommunalvalg.
Her har partiet fundet et kendt ansigt som sin spidskandidat Erik Hansen, som af flere Rødovreborgere er kendt fra sin tid på Avartas 1.hold under kaldenavnet “Rico”. Erik Hansen er 57 år og arbejder til dagligt som teamchef i Københavns Kommune med ansvaret for driften af 24 idrætsanlæg. I politiske sammenhænge er Erik Hansen kendt for tidligere at have været opstillet for et andet borgerligt parti, nemlig Konservative, dengang det hed Det Konservative Folkeparti.

Skatten skal ned. Udover Erik Hansen opstiller partiet også Ole Riis Hansen og Sune Justesen. Liberal Alliance har et håb om at få valgt et enkelt medlem ind på rådhuset, men drømmer selvsagt om at få to medlemmer af kommunalbestyrelsen.
“Vi håber, at de landspolitiske målinger slår igennem – også i Rødovre,” siger Erik Hansen. Under alle omstændigheder vil Liberal Alliance i Rødovre efter eget udsagn arbejde for at få et godt og stort borgerligt alternativ til Rødovres mangeårige socialdemokratiske styre. Og parolen er klar.
“Skatten skal ned,” siger Erik og tilføjer:
“Der er noget grundlæggende galt i Rødovre, siden vi har én af landets højeste grundskyldsbe- skatninger, ligesom vi inden for næsten alle udgiftstyper ligger blandt de dyreste af de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Det tyder ikke på en kommune, der er drevet særligt effektivt – tværtimod,” mener Erik Hansen, der allerede har fundet det første sted, der kan effektiviseres.
“Liberal Alliance vil gå forrest i bestræbelserne på at spare på unødige udgifter. I Rødovre Kommune er det kommunens medarbejdere, der piller valgplakaterne ned efter valget. Vi ser ingen grund til at skatteyderne skal betale for politiske partiers reklame for sig selv. Derfor vil Liberal Alliance ikke ophænge valgplakater,” konstaterer Erik Hansen.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top