Annonce

Færre biler på Jyllingevej
jyllingevej_02_150512_BP.jpg
Færre bilister på Jyllingevej. Rødovre Kommune skønner, at nedgangen langs Jyllingevej skyldes, at bilister nu kører direkte mellem Motoreing3 og Motorring4 uden at benytte Jyllingevej. Foto: Arkiv
trafik På fire år er antallet af bilister faldet med næsten 2500 i døgnet på Jyllingevej. "Det er stadig et meget højt tal, for Jyllingevej er en boligvej," siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen (SF).

Trafikintensiteten på de store kommunale veje har været under den kommunale lup, og tallene afslører nu, at trafikintensiteten er faldet på nogle veje og steget andre steder. Mest markant er faldet på Jyllingevej, hvor 27.850 i gennemsnit suser forbi dagligt. Det tal var oppe på 30.325 tilbage i 2009. Rødovre Kommune skønner, at nedgangen langs Jyllingevej skyldes, at bilister nu kører direkte mellem Motorring3 og Motorring4 uden at benytte Jyllingevej.
“De kloge trafikforskere fra Vejdirektoratet har hele tiden fastholdt at trafikmængden på Jyllingevej ville falde når M3 indfletningen blev færdig. Jeg har hidtil tvivlet på dette, men jeg må i dag erkende, at det ser ud som de havde ret – i hvert fald til en vis grad,” siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen (SF).

Flyt på landet
Udvalgsformanden mener stadig, at antallet af daglige bili- ster er for højt. De støjplagede naboer skal dog ikke forvente, at der fra kommunal side kan gøres alverden for at mindske støjgenerne.
“Det er stadig et meget højt tal, for Jyllingevej er en boligvej. Rødovre Kommune er en tæt bebygget bykommune med meget trafik. Det giver støj og trafikbelastning – og vi skal naturligvis gøre hvad vi kan for at begrænse støjen og trafikbelastnin- gen. Men fjerne den kan vi ikke. Vil man leve i et støjfrit miljø, må man erkende, at man bliver nødt til at flytte på landet.

Annonce

Mere trafik på Tårnvej
På Tårnvej steg trafikintensiteten med godt 1000 bilister i døgnet fra 2009 til 2012. Rødovre Kommune vurderer, at den øgede andel af bilister på Tårnvej skyldes, at bilister fra Rødovrevej har kørt ad Tårnvej i forbindelse med trafiksaneringen af Rød- ovrevej.
Rødovre Kommune har i 2013 lavet en trafiktælling langs Tårnvej og Rødovrevej, og antallet af bilister er nu igen på samme niveau som tidligere. I gennemsnit kører der i dag 13.700 bilister på Tårnvej i døgnet.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top