Annonce


Dogmefilm og dans i gaderne
sommercamp1_020709_BP.jpg
De unge kreative sider får frit spil til årets Sommercamp på Rødovregaard. Du kan læse mere om campen og tilmelde dig på rdb.dk. Foto: Brian Poulsen/arkiv
sommerferie Årets sommercamp på Rødovregaard byder på lidt af hvert. Billetsalget er startet.

Hvis du kunne du tænke dig at lave film med en professionel filminstruktør eller lave ‘Flash mobs’ midt i byen, så er årets Sommercamp bestemt noget for dig.
Fra den 1. til den 5. juli danner Rødovregaard nok engang ramme om den årlige Sommercamp og igen i år får de unge i alderen 9-16 år lov til at eksperimentere med deres kreative sider.
Den fem dage lange Sommercamp byder på alt lige fra dansende flash mobs og sangskrivning til filmproduktioner og kunst i gaden.
“Alle kan være med – du skal bare have lysten,” udtaler børnekulturkonsulent Line Horn fra Rødovre Kommune.

Dans i gaderne
Flash mobs er et nyt fænomen, hvor en gruppe menne- sker mødes på et offentligt sted og udfører en bestemt handling. På Sommercampen vil byens unge prøve kræfter med den moderne fremtoning.
“I år sætter vi fokus på flash mobs – vi fremfører nogle af de ting, vi laver, forskellige steder i Rødovre og optager det på mobilen. vi har været heldige at få Martine Ibsen som underviser. Martine har danset streetdance siden 2003 – alt lige fra funkstilarter, hip hop og house til hendes store passion Locking og Waacking,” siger Line Horn.

Annonce

Film på mobilen
På sommercampen bliver der også sat fokus på filmproduktion. Den professionelle filminstruktør Sohail A. Hassan hjælper du unge filmentusiaster gennem hele processen med at filme med iPhone og det efterfølgende redigeringsarbejde.
“Jeres film bliver lagt på YouTube til sidst, så I kan vise dem til jeres venner og familie,” fortæller Line Horn. Billetsalget til årets Sommercamp er i fuld gang, og du kan læse mere om campen og tilmelde dig på rdb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top