Annonce


2610-Prisen gør sommeren sjovere
2610prisen-klaus-bentsen_fr.jpg
Klaus Bentsen vandt 2610-Prisen i efteråret 2012 Foto: Arkiv
2610-prisen Nu bliver der igen sat pris på dem, som gør andres liv rigere. 2610 kroner til at gøre sommeren sjovere, for at være helt præcis. Den 1. juli er der indstillingsfrist igen.

”Hvad gør dig rigere,” spørger Arbejdernes Landsbank på deres hjemmeside. Svaret er ikke altid lige til. Ofte er det nemlig de små usynlige ting, som gør en forskel i vores hverdag, og lige så ofte står der personer bag, som fortjener et større skulderklap, end det de får i dag. Ikke fordi, der ikke bliver sat pris på deres arbejde, men fordi den tak de får, ofte kan måles i knus og kram.
Derfor har vi sammen med Arbejdernes Landsbank lavet en særlig Rødovrepris, der hjælper dem, som hjælper andre til at få et rigere liv.
2610-Prisen kalder vi den, fordi det kun er personer, som lever eller arbejder i Rødovre, der kan vinde den. Prisen på 2610 kroner uddeles fire gange om året, og deadline for den næste indstilling er den 1. juli. Selvom alle kan vinde prisen, kan man nemlig ikke nominere sig selv, kun andre personer, som på den ene eller den anden måde har gjort dit liv rigere. Hvad enten det er i sportens, flygtningenes eller i sygdommens verden, findes der i Rødovre folk, som beriger andre menneskers hverdag. 2610-Prisen er skabt som en tak til dem.
”Vi vil gerne støtte op om folk, der gør en forskel for andre i Rødovre. 2610 kroner er måske ikke det største beløb, men det er et rigtigt Rødovre-tal, og har som skulderklap en stor symbolsk værdi. At nominere nogen til prisen, er det samme som at sige tak fordi de arrangerede sportsstævnet, eller klassefesten. Ingen er for store eller små til at vinde 2610-Prisen,” siger filialdirektør i Arbejdernes Landsbank, Kim Dam.

Har du en kandidat? Send en begrundet E-mail til andre@rnn.dk

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top