Annonce


Nyt tag på Stadionhallen
roedovre-stadionhal_04_0305.jpg
Den gamle Rødovre Stadionhal fra 1966 skal have nyt tag på grund af tilbagevendende problemer med indtrængende vand. Foto: Brian Poulsen
renovering Taget på Rødovre Stadionhal skal udskiftes på grund af tilbagevendende problemer med indtrængende vand. Arbejdet forventes påbegyndt i slut-juni.

Der er fra Rødovre Kommunes side blevet anlægsbevilget 3.690.100 kr. til renovering af taget på Rødovre Stadionhal, der blev opført helt tilbage i 1966.
Renoveringen kommer til at bestå af udskiftning af tagbelægningen, efterisolering samt udskiftning af den indvendige loftsbeklædning.
I dag er der et ovenlysbånd i hallen, men lignende installation vil ikke blive aktuelt i renoveringen denne sommer.
“Man har fra brugernes side ikke ønsket at få et ovenlysbånd i hallen, så det har vi droppet. Vi har valgt at renovere i år, fordi vi har pengene, og det står på investeringsoversigten,” siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Jan Kongebro.
“Renoveringsarbejdet begynder omkring slutningen af juni, og vi kommer nok helt ind i midten af oktober, før det er færdigt. Vi har drøftet situationen med brugerbestyrelsen dernede, men de er mest indstillet på, at vi får det lavet. Vi vil helst have, det kommer til at gå så gnidningsløst som muligt, så vi er nødt til at have brugerne inde over.”

Projektering og udbud
 I maj og juni er der projektering og udbud blandt entreprenørerne, inden projektet kan godkendes og altså sættes i gang omkring overgangen fra juni til juli. I tidsplanen er der taget højde for et EM-stævne i skaterhockey, der skal afholdes i weekenden 19. til 21. juli.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top