Annonce


Kyllinger uden forhistorie
KFC.jpg
Indehaveren af Kentucky Fried Chicken på Tårnvej, Bjartmar Trastarson, ved ikke hvornår den første kylling blev dyppet i friture. Ved du det?

“Den har altid ligget der på hjørnet,” lyder det fra kvinde, der med hænderne gestikulerer at spørgsmålet er fjollet, og tydeligvis meget let at svare på. Svaret er dog en sandhed med modifikationer. For selvom fastfood-restauranten har haft til huse på hjørnet af Tårnvej og Ros- kildevej i uendelige tider, har den jo af gode grunde ikke ligget der altid.
Vi lod spørgsmålet svæve i luften foran restauranten, men ingen af de forbipasserende kunne komme det tættere end “Den har ligget der altid.”

Ingen ved det. Avisens lettere impulsive opklaringsarbejde tilførte intet nyt til sagen. Det overrasker dog ikke indehaver Bjartmar Trastarson. I årevis har han selv forsøgt at få svar på samme.
“Det er jo ikke fordi jeg har brugt vanvittig meget tid på at grave i historien, men jeg har forhørt mig hos kommunen og politiet, og her har det ikke været muligt at finde ud af noget. Heller ikke på Kentucky Fried Chickens hovedsæde i USA er der hjælp at hente,” fortæller Bjartmar Trastarson.

Annonce

Europas første
I 1986 købte Bjartmar Trastarsons far det kyllingesælgende spisested af en hvis Lars Frederiksen. Denne Lars Frederiksen skulle efter signende have købt restauranten af to kammerater, der måske åbnede op for salg af friturestegte kyllinger i 60'erne eller 70'erne.

“Der er åbenbart ingen der ved det. Den første KFC i Europa åbnede i London i 1964, så restauranten i Rødovre kan godt være en af de første i Europa,” gætter Bjartmar Trastarson, der håber at nogle af byens borgere måske ligger inde med viden og gamle billeder der kan hjælpe med at fastlægge restaurantens fødsel.
“Jeg kender åbningsdagen på de tre andre KFC-restauranter i Danmark, for dem har jeg selv åbnet. Jeg håber derfor at nogle ved noget om fastfood- restauranten på Tårnvej, for det er jo meget rart at vide, om man snart skal fejre 40-års jubilæum eller 50-års jubilæum,” fortæller Bjartmar Trastarson.
Hvis du ved, hvornår Kentucky Fried Chicken åbnede på Tårnvej eller har billeder fra gammel tid, så kontakt gerne redaktionen.

zp8497586rq

3 kommentarer om “Kyllinger uden forhistorie”

  1. Ole Blaabæk siger:

    Som tidligere beboer og skole-/gymnasieknægt i kær-kvarteret, kan jeg huske at der blev omdelt åbnings-rabatkuponer med KFC menu til kr. 19,95 😉

    Jeg er af den overbevisning at KFC i Rødovre åbnede i midten af 70’erne +/- nogle år. Der lå samtidlig en KFC på Vesterbrogade et godt stykke væk fra Rådhuspladsen – mener forbi Frderiksberg Alle. Men den var vist ikke åben i mange år. Men i 1975-76 lå der en KFC på Vesterbrogade (jeg var i erhvervspraktik lige siden af).

    Måske er der en af de ældre lærere på Hendriksholm Skole der kan huske det. I alle tilfælde lå der en købmand og et mejeri hvor vi elever skulle hente varer når vi havde hjemkundskab… 😉 Købmanden er nu blevet til kiosk – men jeg mener at KFC var mejeriet. Skolen har måtte finde en anden løsning – på et tidspunkt.

    Mvh Ole

  2. Hans Houmøller siger:

    Jeg underviste på Skolen ved Milestedet fra 1973 som lærer i Musikskolen og hentede af og til mad på KFC, når eftermiddag blev til aften, og der sneg sig en pause ind. Den var forholdsvis eller helt nyåbnet den gang.

    🙂 Hans

  3. Ib Høy Jørgensen siger:

    Hej.
    Jeg og min kone fik leveret mad til vores bryllup 14/12-1975. Fra den slagter / mad ud af huset der var der før KFC vil mene at indehaveren af slagteren solgte først på året 1976.
    Med venlig hilsen.
    Ib Høy Jørgensen.

Kommentarer er lukket

Top