Annonce

I ringen med Mikkel Kessler
simone-kessler2.jpg
Hele verden så med, da Simone Duus Egeberg i weekenden kravlede ind i ringen til årets mest ventede boksekamp. Den unge malerlærling fra Rødovre var nemlig Mikkel Kesslers og danskernes foretrukne nummerpige.

Der var kamp om de gode pladser på de danske værtshuse, da Mikkel Kessler i lørdags skulle bokse titelkamp mod Carl Froch i London. Ingen havde dog så god udsigt til kombattanterne, som Rødovres egen knockout-pige, Simone Duus Egeberg.

HTTP://WWW.FASTHOMEWORKK.COM

Ja faktisk var det hende, der startede hele den store boksegalla.
“Jeg fik æren af at skulle lukke Froch ind i et bur og følge ham ned og lukke ham ud på scenen, mens 18.000 mennesker gik fuldstændig amok,” siger Simone, der har svært ved at skjule, at boksekampen var en kæmpe oplevelse, selvom Kessler tabte.
“Vi fløj til London allerede om torsdagen, og så gik det ellers løs. Allerede under indvejningen kunne man mærke, at der var en helt vildt speciel stemning og mange høje forventninger i luften,” siger Simone.

Annonce

Forreste række
Foran stribevis af håbefulde unge kvinder vandt hun konkurrencen om at blive Mikkel Kesslers nummerpige, og mon ikke en endnu længere stribe af unge mænd misunder hende oplevelsen af at have siddet ved ringside under hele kampen og været en del af hele Kessler-teamet. Ligesom Mikkel Kessler har Simone, der selv har gået til boksning, da også lært at have paraderne oppe.

“Vi var to nummerpiger fra Danmark, og vi skulle selvfølgelig også stille op til interview, og der må jeg sige, at vi var mindre heldige end vi var med vores mange opgaver inde på stadion. Nogle af spørgsmålene var simpelthen så dumme, at man kun kan komme til at se uintelligent ud. Så det var faktisk lidt en skrækkelig oplevelse at se sig selv bagefter,” griner Simone, der nok må se frem til at høre en kommentar eller to fra kollegaerne på byggepladsen.

I lære som maler
Til gengæld kan du med stor sandsynlighed møde hele Danmarks nummerpige, når det om to uger går løs til årets byfest på plænen foran rådhuset.
“Ja, jeg bliver færdigudlært som maler fredag den 14. Så det bliver vildt,” siger Simone og tilføjer begejstret:
“Men ikke lige så vildt som til boksebraget. Det er det vildeste, jeg nogensinde har oplevet, og jeg glemmer det aldrig.”

zp8497586rq
zp8497586rq
Kommentarer
Top