Annonce

Høje ramper skal laves om
roedovrevej_02_130513_BP.jpg
Ramperne langs Rødovrevej opfylder vejreglernes krav og anbefalinger, men formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen, siger nu, at nogle af ramperne alligevel er lagt for stejlt. Foto: Brian Poulsen
trafik Utilfredsheden med ind- og udkørselsramperne langs Rødovrevej er stor. Faktisk så stor, at Teknik- og Miljøudvalget nu har gennemgået strækningen. "Nogle ramper er for stejle," siger udvalgsformand.

Det har bestemt ikke skortet med henvendelser til redaktionen i forbindelse med Rødovre Kommunes trafiksanering af Rødovrevej.
Mange borgere er stærkt utilfredse med hældningsgraden på ind- og udkørselsramperne langs vejen, og det har nu fået Teknik- og Miljøudvalget til at inspicere strækningen.

Fjerner fokus
Udvalget har selv været ude og testmåle ramperne, og formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen (SF), forsikrer nu, at flere af ramperne skal laves om.

Annonce

“Der er nogle ramper der er lagt for stejlt, og her skal der rettes op,” siger udvalgsformanden, der ikke konkret kan fortælle hvilke ramper langs Rødovrevej der er tale om.
“Den seneste tids kritik af ramperne på Rødovrevej har været hård, og det fjerner fokus fra de gode effekter som trafiksaneringen har. Eksempelvis har tællinger og beregninger vist, at hastigheden og støjniveauet langs vejen er faldet. Herudover kommer de trafiksikkerhedsmæssige forbedrin- ger. Det er dog for tidligt at sige noget om den konkrete effekt af dem endnu,” siger han.

Kommentarer

1 kommentar om “Høje ramper skal laves om”

  1. svend aage branshøj siger:

    Ja, det er da meget fint at man reagerer efter tonsvis af henvendelser.
    Så mangler vi bare at få genetableret busstoppestedet der er fjernet ved tæbyvej.
    Når det er sket, skal I nok få ros, og ikke før.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top