Annonce

Gentænker demokratiet
12-valgdag-roedovre-2007-2_1.jpg
Når mere end 100 ansatte i Rødovre Kommune om to uger mødes for at forbedre deres arbejdsplads, bliver det for første gang nogensinde med hjælp fra hundredevis af borgere. ”Vi prøver at gentænke demokratiet og forholdet mellem private og det offentlige,” siger borgmester Erik NIelsen.

Det skal ikke længere bare være godt at være borger i Rødovre. Det skal også være nemmere. Står det til Rødovres borgmester Erik Nielsen (A), er tiden nu kommet til et opgør med det som i medierne kaldes for kommunernes grå kassetænkning.
”Vi skal blive endnu bed-re til at servicere borgerne. Det er vigtigt, at alle føler sig som en del af Rødovre og føler sig hørt, når der er brug for det. Hvordan vi kan sikre det, vil vi gerne have både borgernes og de ansattes besyv med på,” siger Erik Nielsen, der har store forventninger til den såkaldte virksomhedskonference.
Den skal sikre, at kommunen som arbejdsplads følger med tiden og har løsninger klar til fremtidens problemstillinger.
”Der er masser at tage fat på, og jeg går faktisk og leger med tanken om at omdanne Rødovre til et sandt demokrati-laboratorium,” afslører Erik Nielsen.

Han håber, at rigtig mange borgere tilmelder sig konferencen, så mulighederne for at gøre idéerne til virkelighed bliver endnu større. Omend den slags ting tager længere tid end en god debat over en enkelt weekend.

Annonce

Håndgribeligt
Fra det første spadestik i efteråret 2012 over inspirerende udveksling af ideer og konstruktive forslag, virksomhedskonference og til lokalpolitikerne har vedtaget hvilke ideer og forslag, der skal arbejdes videre med, går der næsten halvandet år. De mange kreative forslag og ideer skal nemlig først gøres til håndgribelige projekter, som der også skal være råd til at gøre noget ved. Men man skal starte et sted, og det kan meget vel blive på virksomhedskonferencen.

zp8497586rq
Kommentarer
Top