Annonce


Farligt affald ligger og flyder
skrald-indsamling-volden4_1.jpg
En dåse om dagen kan man sige, at det blev til, da der blev fundet 365 dåser i forbindelse med Ren Dag i Rødovre. Foto: Arkiv
ren dag En dåse om dagen og 10 kilo affald per frivillig. Det var i store træk resultatet af forrige weekends store indsats på Ren Dag i Rødovre, hvor man aldrig nogensinde har samlet så meget skrald sammen før.

Et bilhjul med dæk, en udbrændt knallert og en skraldet cykel var blandt gevinsterne, da 65 personer tre forskellige steder i byen samlede skrald ind i forbindelse med Ren Dag.
I alt samlede de frivillige 635 kilo affald sammen i naturen, og de brugte vel at mærke kun to timer til det.
”Der mødte i alt 65 personer op på de tre indsamlingssteder, voksne samt en del børn og unge. Langt de fleste mødte op på Vestvolden. Ved Cafébiblioteket ‘Tremilen’ havde der allerede før kl. 14 være nogle, der afleverede flere sække med affald. 65 deltagere er det største antal deltagere nogen sinde. En familie var med for 10. gang,” forklarer formand for Naturfredningsforeningen i Rødovre og smiler ved tanken om, at den 12-årige datter i familien var med første gang allerede som 2-årig.
”Vor konklusion er, at rygere sviner meget med henkastning af både cigaretskod og -pakninger. Hundeejerne burde have forståelse for, at efterladenskab fra en hund i en plasticpose skal i en affaldsbeholder. Hvis man blot smider posen med indhold, så tager det år inden plasticposen går til. Det er faktisk bedre at lade efterladenskaberne ligge uden plastic, men det er jo et svineri, vi alle helst vil undgå,” understreger Jann Larsen.
Farlige strips. Selvom Ren Dag endnu engang fik en lykkelig slutning, var der også alvorlige miner at spore blandt de frivillige. Såkaldte industri-strips, som er decideret farlige for (skrøbeligt) gående personer, fyldte nemlig godt i skraldesækkene.
”Det må være distributionsselskabernes og postvæsenets udfordring at informere medarbejderne om ikke at smide stripsene,” påpeger Jann Larsen, der var glade for den måde de frivillige blev modtaget på i naturen.
”Vi mødte mange mennesker, som var forstående og glade for oprydningen, så vi håber endnu flere vil deltage i Ren Dag næste år,” slutter han.
På landsplan blev der indberettet indsamling af i alt 48.204 kg affald, 15.014 dåser med pant og 61.350 dåser uden pant. I Rødovre fandt de 65 frivillige 635 kilo affald på to timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top