Annonce


Få hjælp til økonomien
pung.jpg
Hvis der kommer så mange rudekuverter, at man ikke engang tør kigge ind i dem, er alt stadigvæk ikke tabt. Nyt anonymt rådgivningstilbud har succes med at hjælpe trængte borgere til en sundere økonomi. Og alle kan få hjælp.

Den nystartede forening 'Første skridt' er kommet godt fra land. Flere økonomisk trængte familier har allerede gjort brug af tilbuddet om at få hjælp til at få kigget regninger og budget igennem, sammen flere forskellige fagfolk, helt anonymt.

Nervøse for regninger
Nu vil foreningen gerne i kontakt med endnu flere borgere, der nervøst tømmer postkassen af frygt for uoverskuelige regninger.
”Det har været en god start, og vi har fået et rigtig godt team af eksperter fra andre byer, så man kan blive rådgivet helt anonymt. I Rødovre kan man altid bare ringe og spørge om hjælp, eller høre, hvad vi ellers kan gøre for dem. Det kan være meget godt lige at forberede sin egen ankomst på den måde ved at ringe først, for det er stadigvæk et tabu for mange mennesker at have svært ved at få tingene til at løbe rundt,” siger initiativtager Daniel Paulsen.

Annonce

Ødelæggende bekymringer
Han er glad for, at foreningen selv er kommet godt igennem det første svære skridt, og glæder sig til at hjælpe endnu flere familier ud af de ødelæggende bekymringer. Også uden for Rødovre.
“Nu åbner vi også afdelinger i Herlev, Lyngby, og vi har allerede fået god medvind i Ballerup og Høje Gladsaxe. Her vil foreningen prøve at lave nogle af de samme aftaler med samarbejdspartnere, som styrker rådgivningen i Rødovre.
”Jeg har en aftale med Børne-famileenheden og jobcenteret, ligesom vi har talt med VUC og Rødovre Boligselskab. Det er ofte de ansatte her, der førstehåndskontakten, men vi fungerer helt selv og det hele er anonymt. Det er vigtigt for os, at man kan stole på os, og alle er velkomne til at ringe med alt fra spørgsmål om dyre lån, ubetalte regninger og selvangivelser,” lover Daniel Paulsen og tilføjer.
“Det kan godt være, at det første skridt er det sværeste, men det handler om at få det taget hurtigst muligt

zp8497586rq
Top