Annonce


5000 nye indbyggere inden år 2040
RC-udvidelse-kran_16_280213.jpg
Indbyggertallet stiger med næsten 15 procent frem mod år 2040. Foto: Brian Poulsen
flytter til byen Indbyggertallet stiger med næsten 15 procent frem mod år 2040. “Kapaciteten på daginstitutions- og skoleområdet kan komme under yderligere pres,” lyder det fra Rødovre

Danmarks Statistik har lavet en befolkningsfremskrivning der med alt tydelighed viser, at danskerne vil fortsætte med at flytte til de større byer i årene fremover.
Fremskrivningen viser, at der i Rødovre Kommune vil bo næsten 43.000 mennesker i år 2040. En stigning på næsten 15 procent i forhold til i dag. Fremtidsprognosen er selvfølgelig ikke et endeligt facit, men i Rødovre Kommunes Økonomi- og Analyseafdeling er det store planlægningsarbejde allerede i gang.
“Grundlæggende er det meget positivt, at flere ønsker at bo i Rødovre. Kommunen har den udfordring, at vi skal forudse, hvem der flytter hertil og hvornår de gør det – så vi kan tilpasse vores kapacitet på de store velfærdsområder. Det gælder også i forhold til de nye boliger på bl.a. Danmarksgrunden, der er indflytningsklar i de næste par år,” siger Thomas Linnemann.

Kan komme under pres
Thomas Linnemann forudser, at kommunens pasnings- og skoletilbud kan komme under pres, når der frem mod år 2040 flytter over 5000 nye borgere til byen.
“Hvis tilflytterne har den profil som de har haft de senere år, kan kapaciteten på daginstitutionsområdet og skoleområdet kommer under yderligere pres – selv om det pt. især er borgere i den erhvervsaktive alder, der flytter til kommunen, kan det jo på sigt også føre til flere børn i kommunen,” siger han og tilføjer:
“Alle vores serviceområder kan blive berørt af en øget befolkningstilvækst, så vi følger udviklingen i befolkningen løbende og tæt – både i forhold til antal og profil – vi udarbejder prognoser på baggrund heraf og planlægger fx daginstitutioner som konsekvens af befolkningsprognoserne,” lyder det afslutningsvis fra Thomas Linnemann.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top