Annonce

Udlandsproffer på Rødovre-is
morten-madsen-landsholdet.jpg
Morten Madsen er tilbage i Rødovre, når Danmark på lørdag møder Rusland i en VM-testmatch. Foto: Brian Poulsen/arkiv
Ishockey Lørdag kl. 17 tager det danske landshold med masser af Rødovre-drenge imod de russiske verdensmestre i en VM-testmatch, der spilles i Rødovre Skøjte Arena.

Ishockeytilskuere i Rødovre og omegn har nu muligheden for at opleve det ypperste inden for ishockey, når Danmark tørner sammen med verdensmestrene fra Rusland på lørdag.

Det danske landshold med svenske Per Bäckman i trænesædet spiller syv testkampe frem mod VM, og opgøret i Rødovre er den fjerde i rækken. Om fredagen mødes holdene i Aalborg, mens andendagsgildet altså udkæmpes på Mighty Bulls’ hjemmebane.

Annonce

”Vi er stolte og glade over at kunne præsentere et russisk A-landshold i Danmark for første gang nogensinde. Det bliver en stor oplevelse for publikum i Aalborg og Rødovre. Vores eget landshold er også væsentligt forstærket i forhold til testkampene mod Finland i sidste uge, så vi er klar til at byde russerne op til kamp,” siger direktør for Danmarks Ishockey Union, Enver Hansen.

Masser af Rødovre-drenge
Danmark stiller op med flere kendte ansigter for Rødovre-borgeren. Mighty Bulls-målmand Sebastian Dahm er den seneste nuværende Rødovre-spiller- og dreng, der er blevet indlemmet i truppen. Herudover er der flere Rødovre-drenge med. Backerne Mads Bødker og Jesper B. Jensen suppleres af angriberne Nichlas Hardt, Morten Madsen og Morten Andreasen.

Udlandsprofferne fra Nordamerika er stadig optaget af kampe i NHL og er derfor ikke til rådighed. Det samme gør sig gældende for Rusland, der blev verdensmestre i 2012 i Helsinki. De må også undvære de allerstørste stjerner, men stiller til gengæld med et stærkt hold af spillere fra den russiske KHL.

Har man lyst til at opleve Rusland træne inden kampen, sker det fra kl. 10 til 10.45 i Rødovre Skøjte Arena.

VM-testmatchen Danmark-Rusland begynder senere på dagen, nærmere bestemt kl. 17.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top