Annonce


Udelukket
chrumme_lukket.jpg
Foto: Sille Olesen
chrumme Min far var kommunist. Nu er det et par år siden, at han døde, så jeg tør godt at sige, at jeg ikke forstår lockout, strejker og blokader. Hvis min far havde været i live havde jeg fået tæsk med en rød fane.

Nu er det lærerne og KL, der ikke kan finde ud af, at få lavet en overenskomst. Nu har KL varslet en lockout af lærerne. Og der hopper kæden af for mig. Hvad fanden skal det hjælpe? Bliver man så mere enige eller hvad?
Hjælper det lærerne eller KL? Næh, så efter min mening, så har begge parter et ansvar for at finde en løsning.
Når man ikke kan finde ud af, at dele ungerne ved en skilsmisse, så er det statsforvaltningen der skrider ind. Hvis to parter er uenige, så afgøres det i retten. Der sidder to danske søfolk i Somalia, og der har regeringen valgt, at man ikke forhandler med gidseltagere….
Men når det kommer sig til en overenskomst konflikt, så må der gerne tages gidsler og hvis regeringen blander sig, så er der tale om magtmisbrug.
Lærerne demonstrerer og fortæller Corydon, at han ikke skal blande sig i konflikten. Mener lærerne, at når de har været locked-out i en uge eller to, SÅ bliver KL møre og falder til patten? For hvis der er noget lærere kan, så er det altså at holde fri…
Det hedder “Den Danske Model” – og den skal vi være stolte af? Det vil jeg skide på – det er simpelthen en oldnordisk og primitiv måde at løse problemerne på. Hvad sker der når man laver en lock-out? Forhandlingerne fortsætter og på et tidspunkt kommer der et forlig. Hvorfor ikke spare samfundet for besværet og sluge kamelerne inden?
Min datter har lige fået malet stolpe op og stolpe ned i skolen om konfliktløsning og mægling. Det er der fandme ikke meget alvor i, når hendes lærere gør lige præcist det modsatte når de skal løse deres egne konflikter.
Jeg har ikke noget i mod den danske model, når det kommer sig til frie forhandlinger, men når det kommer sig til lock-out og strejkeret, så spørger jeg bare om, hvad det skal nytte? Handler det om, hvem der kan pisse længst? Og hvor pinligt er det ikke, at måtte give sig til sidst? Det er sgu da også dumt, at trække den SÅ længe, at det er en 3. part som skal bestemme? Det er sgu SÅ pinligt at smække med døren og så banke på 1 uge senere…
Jeg tænker lidt over, hvis man brugte samme metoder i ens forhold. Hvis man sidder og laver madplan og jeg siger nej til Rucola-salat, så ville jeg sgu blive ked af, at blive lockoutet og måtte sove på en madras i carporten, blot fordi jeg ikke gider at spise bittert mad! Omvendt tror jeg ikke, at det ville virke hvis jeg strejkede. ALLE ville blive glade, hvis jeg sprang min mad-dag over.
Nå, men der er nogle der glæder sig til konflikten: Børnene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top