Annonce

Sparer Rødovre Ungdomspension væk
roedovre-ungdomspension_02_.jpg
Rødovre Ungdomspension lukker ved udgangen af april måned. Foto: Brian Poulsen
RUP Lukker Rødovre Ungdomspension lukker ved udgangen af april måned. "Rødovre Kommune mister et værdifuldt tilbud i nærmiljøet," siger forstander Jørn Strenov, der ikke håber, at Rødovre Kommune begraver idéen om et døgntilbud til unge.

I 1939 blev der på Elektravej oprettet et Lærlingehjem til unge med dårlige og ringe forhold derhjemme. I 1961 blev lærlingehjemmet udbygget og omdøbt til en ungdomspension, og sidenhen har døgntilbuddet ført en stille tilværelse på den stille villavej tæt ved Roskildevej.
Ved udgangen af april måned er det imidlertid slut. Belægningen har været svingende i de senere år, og som konsekvens har Rødovre Kommune valgt at opsige driftsaftalen med den selvejende Institution, hvilket betyder at døgntilbuddet nu lukker.
“Trist,” siger forstander Jørn Strenov. Han forudser, at ungdomspensionen bliver en mangelvare i kommunen, når unge med problemer fremover skal anbringes i lignende tilbud udenfor byen.
“For nogle unge vil det sikkert være givtigt at starte på en frisk et helt nyt sted, men mange af de unge, der har været på Rødovre Ungdomspension, har profiteret af at være anbragt i det lokale miljø, så skolegang og det sociale netværk med venner kunne passes,” siger forstanderen på Rødovre Ungdomspension, der derfor håber, at tilbuddet kan blive aktuelt i et mindre format senere hen.

 

Annonce
Kommentarer

2 kommentarer om “Sparer Rødovre Ungdomspension væk”

  1. Nicolai siger:

    det for dårligt!

  2. Benny Andersen siger:

    Som gammel beboer vil jeg sige at det virkelig er synd hvis stedet lukkes. Boede på stedet fra 4/1967 til omkring 1970. Både under Hedstrøm og ikke mindst dejlige familien Duss som efterfuldte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top