Sådan lavede vi underøgelsen
02-Valg_3_BLC_RJ-1.jpg
Foto: Arkiv
kommunalvalg Mere end tusinde opkald gør undersøgelsen, udarbejdet af matematik- og samfundsfagslærere, elever og journalister, til det tætteste vi kommer på en opinionsundersøgelse i Rødovre i nyere tid.

Af Jonas Bøyesen og Mikkel Steinlein, Rødovre Gymnasium

En omfattende meningsmåling foretaget af Rødovre Lokal Nyt viser, at borgerne i Rødovre Kommune har ændret holdning siden sidste kommunalvalg i 2009. Rundspørgen blev lavet på forskellige tidspunkter af dagen, primært i weekenden, men også i hverdagene via telefon og på gaden i Rødovre.
Mere end 1000 tilfældige beboere i Rødovre blev spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. Det ville 362 gerne.
Det skal dog siges, at selvom meningsmålingen ikke tog hensyn til de adspurgtes alder, køn og baggrund har det resulteret i en undersøgelse på 95 procent sikkerhed. Det er nogenlunde det samme, de fleste andre rundspørgeundersøgelser vi oplever lokalt.

Annonce

God indikation
Til sammenligning spørger analyseinstitutterne næsten kun halvt så mange, når de skal finde ud af om borgerne i Rødovre læser deres lokale avis. Besvarelsen, der er konstrueret af lærere og journalister, så der blev spurgt præcist og korrekt, skulle give en indikation af, hvordan det politiske landskab så ud i Rødovre under lockouten og efter højhussagen.
Et af de statistisk interessante tal i undersøgelsen er, at 47,9 procent af de spurgte svarer, at de stemte på Socialdemokraterne ved sidste valg. Det var der i alt 52,2 procent af vælgerne i Rødovre, der dengang rent faktisk gjorde. Da dette er klart den største afvigelse fra svar til virkelighed, giver denne forskel en rigtig god indikation af, at der i resten af undersøgelsen er 95 procent chance for et repræsentativt svar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top