Annonce

Lokalbetjent: “Jeg troede, jeg skulle dø”
politi_lokal.jpg
Umiddelbart en stille dag for John Rathmann og Jørgen Thomsen. Hør om deres værste oplevelser i deres karriere. Foto: Red.
politi Hør de to lokalbetjente i Rødovre, John Rathmann og Jørgen Thomsen, fortælle om deres værste oplevelse i karrieren.

Af Jonas Bøyesen og Mikkel Steinlein, Rødovre Gymnasium

De to lokalbetjente Jørgen Thomsen og John Rathmann har været i politiet i årtier, og arbejder nu på Rødovres lokale politistation, hvor de både underviser unge på skoler i samarbejde med SSP, og sagsbehandler de lokale problematikker.
Men sådan har det ikke altid været. Begge betjente har tidligere i deres karriere, som patruljebetjent, oplevet flere voldsomme og ubehagelige episoder, som har sat sine spor.
John Rathmann fortæller om en enkelt episode i sin karriere, hvor han virkelig har været bange. Hændelsen involverede også fem andre betjente, og fandt sted på fristaden Christiania.
“Vi var flere betjente sammen, som uventet blev omringet og indespærret af omkring 150 christianitter. Både borde og bænke blev brugt til at lukke os inde, imens vi blev angrebet verbalt. ‘Vi hader jer, vi slår jer ihjel’ var blot nogle af de voldsomme tilråb vi fik tildelt. Et kort øjeblik tænkte jeg, vi bliver nok slået ihjel – Det var noget lort,” lød det fra den ellers udadtil upåvirkede lokalbetjent.
Balladen udviklede sig ikke til fysisk vold mellem de to parter, og John Rathmann tænkte overhovedet ikke på at trække sin pistol. For ham gjaldt det om at holde en facade og virke overlegen, altså at mande sig op.
“Det nytter ikke, hvis nervøsiteten kan høres i stemmen, som tegn på svaghed,” forklarede han.
Assistancen kom blot efter fem langtrukne og modbydelige minutter, og hurtigt kom der styr på situationen.
John Rathmann bearbejdede oplevelsen, ved at tænke, at de kun var ude efter uniformen, ikke ham personligt.
Selvom dette kun er en del af det John Rathmann har oplevet, har han dog aldrig overvejet at stoppe sin karriere indenfor politiet. Han ansøgte til politiet dengang, fordi han brændte for, ligesom skolelærere, læger og mange andre erhverv, at hjælpe andre mennesker. Og dette holder han stadig fast i.

Annonce

Vuggedød
Lokalbetjent Jørgen Thomsen har også oplevet de grimme sider af livet som politibetjent. Han husker især en episode med et dødt spædbarn, som den oplevelse, hvor han har været følelsesmæssigt hårdest ramt.
“Sygeplejersken fortæller mig, at hun har travlt og bliver nødt til at gå. Lægen beder mig roligt om at tage bleen af den afdøde baby, og vende ham for at konstatere, om der er sket en forbrydelse. Jeg bliver overrasket, men gør det selvfølgelig. Han var stadig helt varm og blød, det føltes som om babyen bare lå og sov. Jeg kan stadig mærke det, når jeg taler om det,” fortæller den garvede betjent om den ubehagelige oplevelse.
“Vi jo ikke supermennesker,” Lyder det fra Jørgen Thomsen.
“Man ser mange døde mennesker, både ældre og børn. Dette er en del af det at være politibetjent, da man inden for politiet har som pligt at skulle konstatere ved evt. dødsfald, om der er sket en forbrydelse,” fortæller Jørgen Thomsen.
Udover det havde Jørgen Thomsen selv spædbørn, da hændelsen skete, hvilket kun fik ham til at reflektere endnu mere over episoden.
“I dag gør politiet meget brug af psykologisk hjælp til dem, der har brug for det. Før i tiden var det noget man snakkede med kollegaerne om i kaffestuen,” siger Jørgen Thomsen, der stadig bliver rørt, når han tænker tilbage på episoden.

Trak pistolen
John Rathmann har aldrig trukket pistolen, men det har Jørgen Thomsen prøvet. Heldigvis kunne han lægge pistolen tilbage i hylstret uden at have affyret et skud.
“Jeg har prøvet at trække pistolen som beskyttelse mod en mand, der angreb forskellige folk med en hammer. Manden var inde i et hus, og vi stod med pistolerne fremme i en halv time, af frygt for at han ville storme frem med hammeren. Vi ventede på assistance, og da den kom bestormede vi huset. Heldigvis for os var manden faldet i søvn, da vi træder ind i huset. Han var kraftigt påvirket af stoffer og alkohol,” husker Jørgen Thomsen, der heller ikke har overvejet et karrierestop.
Han ansøgte ind i politiet efter halvandet år i militæret, hvorefter hans far, rent spontant, foreslog at han skulle melde sig ind i politiet. For Jørgen Thomsen blev starten på en lang karriere indenfor politiet

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top