Annonce

Lærere i fuldt firspring under lockouten
lockout_loeb_-1.jpg
”Vi løber så hurtigt vi kan – også efter kl. 16.00,” lød sloganet, da Rødovre Lærerforening i onsdags kickstartede en løbeevent i forbindelse med den igangværende konflikt. Foto: Red.
lockout ”Vi løber så hurtigt vi kan – også efter kl. 16.00,” lød sloganet, da Rødovre Lærerforening i onsdags kickstartede en løbeevent i forbindelse med den igangværende konflikt. ”Vi løbet rundt om rådhuset hver dag under lockouten,” fortæller lærer på Islev Skole, Hanne Moesgaard Broman.

Pulsen var høj, da en række lærere fra Rødovres folkeskoler i onsdags viste, at de stadig er tilstede, selvom de er lockoutet fra deres arbejde. Med en god portion humor og lærebøger under armene spænede de i fuldt firspring rundt om den kommunale højborg på rådhuspladsen.

”Vi bliver tit dunket oven i hoved med, at vi som lærere ikke laver noget efter kl. 16.00. Det passer altså ikke. Vi løber så hurtigt vi kan – også efter kl. 16.00,” forklarer Hanne Moesgaard Broman, der selv havde snøret løbeskoene, og i øvrigt har tænkt sig at gøre det hver dag under lockouten.

Annonce

”Vi vil gerne vise, at vi er synlige, også selvom vi er lockoutet. Vi har valgt at gribe det hele an med masser af humor. Derfor løber lærerne også rundt med telefoner i hånden, lærebøger og musikinstrumenter,” siger Hanne Moesgaard Broman.

Lærerne løber rundt om rådhuset hver dag fra kl. 16.00 til 17.00.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top